Annonce:

Rapport: I 2035 kører hver anden nye bil kun på strøm

Ifølge en ny rapport kører hver anden nye bil i 2035 kun på strøm. Og det er ikke kun i Danmark eller Norge, men i hele verden.

Skal man tro en ny rapport, bliver det ikke til at sparke sig frem for elbiler i trafikken om bare få år. Undersøgelsen bag rapporten viser, at en ud af to nye biler i 2035 vil være en elbil.

Det svarer til 48 procent af det globale marked. En markant stigning fra de 16 procent, som elbilerne forventes at sidde på af markedet i 2025.

Undersøgelsen fra Counterpoint Research viser, at salget af elbiler steg med 22 procent i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det er en betydelig vækst, selvom det forventes, at 2024 vil være en afmatning, når alle tal er regnet sammen.

Bilmærkerne arbejder da også på at optimere produktionen, reducere omkostningerne og indgå samarbejder med batteriproducenter for at imødekomme de stadigt strengere krav til deres produktion.

EU forlanger eksempelvis, at udledningen fra nye biler rammer et rekordlavt niveau i løbet af 2025. Det tvinger bilmærkerne til at bygge elbiler for at undgå enorme bøder.

Det er bare ikke sikkert, at bilisterne vil købe elbilerne. Heller ikke selvom bilmærkerne på papiret får deres salg til at se meget pæne ud. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Alligevel forventer Counterpoint, at elbilerne kun vil buldre fremad de næste mange år. Der forudses en årlig vækst på 17 procent mellem 2025 og 2030.

Det hele skal sammenholdes med, at forbrugernes appetit på biler i det hele taget kun bliver større. Det er i hvert fald forventningen, at der fra 2035 bliver solgt mere end 105 millioner nye biler om året.

Selvom efterspørgslen på elbiler ikke stiger nær så meget og hurtigt som forventet, mener Counterpoint Research, at hele væksten skal drives af bilerne med ledning.


Især fordi bilisterne i regioner som Sydøstasien, Latinamerika, Indien og Japan i stigende grad vil efterspørge biler, der udelukkende kører på strøm.

Der er dog ikke noget, der vokser ind i himlen, heller ikke elbilerne. Derfor peger rapporten også på, at bilmærkerne har svært ved overhovedet at tjene penge på elbilerne.

Det er eksempelvis kommet frem, at Ford taber 100 millioner danske kroner på deres afdeling for netop elbiler – kaldet Model-e.

Og netop i USA kan det blive en endnu større udfordring for bilmærkerne, at landets regering indfører stadig højere toldsatser på industrien ude fra.

Fords direktør Jim Farley har allerede gjort det klart, at han synes, toldsatserne er alt for høje. Også de europæiske konkurrenter som Mercedes og BMW vil hellere slås mod især de kinesiske bilmærker helt uden toldsatser.

Annonce:

Om det så sker, er en helt anden snak. Foreløbig har Donald Trump truet både EU og Canada med at lægge voldsomme toldsatser på deres del af bilindustrien.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også