Ramt af kæmpe gæld – bilmærkes hovedkontor er i fare

Planerne om Polestars nye hovedkvarter i Gøteborg hænger i en tynd tråd på grund af massiv gæld, skriver medie.

Annonce

Bilmærket Polestar, som er dybt forgældet og under økonomisk pres, har planer om at etablere et nyt hovedkvarter i det centrale Göteborg. Men ifølge den svenske avis Dagens Nyheter (DN) er det nu mere end usikkert, om Polestar har råd til byggeriet.

For omtrent halvandet år siden offentliggjorde Polestar, at man ville bygge et stort og moderne hovedkvarter ved bredden af Göta Älv midt i Göteborg.

Projektet omfatter omkring 80.000 kvadratmeter. Plads nok til at 3.000 ansatte kan have deres daglige gang på stedet, som skal rumme alt fra globalt hovedkontor til designcenter. Men nu har projektet mødt flere udfordringer. Ikke mindst på økonomien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de største udfordringer, Polestar står overfor, er manglen på en samarbejdspartner. Ingen vil tilsyneladende ejer og dernæst leje hovedkvarteret ud til det kinesiske mærke.

Samtidig kæmper Polestar med betydelig gæld og økonomiske problemer, som har ført til nedskæringer i arbejdsstyrken. Noget der sår tvivl, om hvorvidt mærket overhovedet har de nødvendige midler til at betale for et hovedkvarter i den skala, der blev talt om for halvandet år siden.

LÆS OGSÅ: Brabus Big Boy er en autocamper med 12,8-liters dieselmotor

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gøteborgs byplansdirektør, Henrik Kant, fortæller til DN, at tidsplanen for projektet har ændret sig markant.

– Fra begyndelsen var der en klar tidsplan med et hårdt tidspres. Så har Polestar anmodet om at vente, fordi de leder efter en bygherre.

Polestar har dog ikke givet op på projektet og afviser, at planerne om hovedkvarteret droppet. Bilmærket fastholder, at byggeriet stadig er en del af deres fremtidige strategi. Samtidig forventer Polestar at have mere at sige om byggeriet ‘ i begyndelsen af det nye år’.

Den nye administrerende direktør, Michael Lohscheller, planlægger at præsentere en strategisk opdatering den 16. januar, som ifølge Polestar selv også vil handle om byggeriet af det nye hovedkvarter.

Det er således uklart, om Polestar kan overkomme de økonomiske udfordringer og realisere projektet i Göteborg, eller om andre løsninger bliver nødvendige. Omvendt ligger det allerede fast, at Polestar er blevet delvist indisk. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet