Råd fylder 90 år – særlig film mangler i frigivet arkiv

Rådet for Sikker Trafik fylder i disse dage 90 år, derfor har man frigivet arkivet af kampangefilm fra 1935 og frem. Men en særlig film fra 2007 mangler.

Annonce

De har gjort det mange gange.

Men hverken før eller siden 2007 har Rådet for Sikker Trafik forsøgt at få modeller med bare bryster til at huske bilisterne på at sænke farten.

Kampagnefilmen fra dengang mangler da også i det videoarkiv, som organisationen har frigivet i anledningen af 90-års jubilæet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I pressemeddelelsen ovenpå jubilæet fremgår det da også kun, at organisationen har digitaliseret ‘en god del’ af sit materiale fra de seneste 90 år.

– Jeg er selv vokset op med kampagnerne fra Rådet for Sikker Trafik, og der er ingen tvivl om, at det også har været med til at forme mig.

– Adfærden i trafikken har afgørende betydning for antallet af ulykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Og Rådets oplysende arbejde har nu i 90 år bidraget til, at sikkerheden i trafikken er blevet markant bedre. Danmark er et land, andre kan lade sig inspirere af, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Udover hastigheden på vejene har organisationen gennem de mange film forsøgt at få danskerne til at tænke over deres promille, brugen af sele og uopmærksomhed bag rattet.

Desuden er alt fra motorcyklister til cyklister blevet mindet om at bruge hjelm.

Læs videre efter annoncerne

– De forebyggende indsatser har reddet mange liv, og vi skal blive ved med at være ambitiøse på trafiksikkerhedens vegne, så endnu flere fremover kan komme trygt og sikkert gennem trafikken, siger Michael Svane, formand for Rådet for Sikker Trafik.

Det betyder dog ikke, at Danmark er et land uden trafikdrab. Alene i 2024 døde 145 personer ifølge tal fra Vejdirektoratet i trafikken.

Men som Boosted tidligere i år kunne fortælle, skal man som bilist faktisk ikke køre ret langt ude for landets grænser for at finde et sted, hvor trafikken slet ikke slår folk ihjel.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler