Som en protest mod elbiler tilbyder det Dodge-ejede mærke RAM nu et gratis “Symbol of Protest”-emblem til alle, der køber en ny pickup med V8-motor.
Det Dodge-ejede bilmærke RAM tilbyder nu sine gratis og i disse tider et stykke noget opsigtsvækkende ekstraudstyr.
Nemlig et såkaldt “Symbol of Protest”-emblem, der signalerer en protest mod elbiler og en hyldest til den klassiske V8-motor.
Emblemet er en del af en større og mere aggressiv strategi fra moderselskabet Stellantis.
Her vender man nu blikket tilbage mod de store benzinmotorer.
Den usædvanlige gimmick dukker i første omgang op på 2026-udgaverne af RAM 1500. Her kan kunderne igen vælge den legendariske Hemi V8-motor.
“Dataene kan rende os”
På bilens medfølgende “window sticker” – den officielle liste med udstyr og priser fra fabrikken – står der nu “Symbol of Protest Badge”, hvis man altså krydser det af ved bestilling.
V8-motoren comeback blev offentligt kendt i juni måned. Her kom chefen for RAM-mærket, Tim Kuniskis, med en kontant melding.
– Dataene kan rende os – vi hejser flaget og lader Hemi’en brøle frit igen!, lød det fra direktøren.
De “data”, han henviser til, viser ellers, at V8-motoren ikke længere er den mest populære motortype i USA.
Alligevel har RAM altså valgt at genindføre den som et tilvalg til en pris på 2.895 dollars.
En hyldest til Hemi-motoren
Tim Kuniskis er kendt som “faderen til Hellcat-modellerne”.
Det var ham, da han i første omgang var direktør for Dodge, stod bag de brutale muskelbiler med over 700 hestekræfter.
Han er nu direktør for RAM, og genindførelsen af Hemi-motoren – og det nye protest-symbol – er en klar manifestation af hans filosofi.
Det er en hyldest til den traditionelle, amerikanske bilkultur.
RAM er ikke alene om at holde fast i V8-motoren. Også General Motors fortsætter med at tilbyde V8’ere, mens konkurrenter som Ford er skiftet til seks-cylindrede motorer i deres pickups.
Den markante kovending hos RAM og Dodge er et resultat af en større strategisk omlægning. Store dele af den ses i øjeblikket i bilindustrien, hvor bilmærkerne lige nu på kryds og tvært har travlt med at fortryde løfter om kun at bygge elbiler.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Stellantis-koncernen, som både Dodge og RAM, er en del af droppet alle planer om elektriske topmodel, Dodge Charger Banshee.
Det sker som led i en ny strategi, hvor pengene – på den anden side af 69 milliarder kroner – i stedet skal bruges på at udvikle en helt ny V8-model.


