En enkelt fartbøde til en professor kan ende med at få alvorlige konsekvenser for politiet i Belgien, der normalt ‘deler’ bødeindtægter med private firmaer. Nu skal den praksis stoppes, lyder det.
En fartbøde på ‘sølle’ 53 euro svarende til 400 danske kroner kan blive dødsstødet til en langvarig politi-praksis i Belgien.
Ordensmagten i landet har i mange år delt fartbøden op mellem statskassen og en række private firmaer, som tjener godt på den såkaldte strækningskontrol i landet.
Til sammenligning er strækningskontrol også til stede i Danmark. Men den kan hverken politiet eller den private aktør, som før havde ansvaret, få til at virke.
Tilbage i Belgien – nærmere bestemt i området Flandern – er fartkontrollen dog en rasende god forretning.
Men nu har bøden, som professoren Johan De Mol fik, måske sat en stopper for den praksis, som flere private firmaer tjener godt på.
Johan De Mol klagede nemlig over bøden. Politiet har da også erkendt, at bøden ikke er juridisk gyldig.
Politiet har nemlig kun oplyst ID-nummeret på den betjent, som i sidste ende sendte bøden. Og den slags går ikke ifølge belgisk lov.
Men sagen ender måske med andet og mere end en annulleret fartbøde.
For nu vil den flamske minister for mobilitet, Annick De Ridder, gøre op med politiets samarbejde med private virksomheder, der sætter selve fælderne op.
For det får firmaerne næsten halvdelen af den oprindelige bøde. Resten går i statskassen. Men det kan ikke være rigtigt, mener De Ridder.
De private firmaer overdriver nemlig jagten på bilister i jagten på profit til dem selv.
Eksempelvis siger Johan De Mol, at for mange fotofælder er sat op lige efter en fartgrænse går fra eksempelvis 70 til 50 km/t.
Og det holder ikke. Heller ikke trafiksikkerhedsmæssigt.
– Den nuværende model, hvor bøder i et overdrevet antal omdirigeres til private firmaers overskud, er ikke kun juridisk forkert, det underminerer også det egentlige formål – nemlig at øge sikkerheden på vejene, sagde ministeren til VRT NWS.
