Et nyt klimaudspil splitter Norge og kan betyde en voldsom stigning i prisen på benzin og diesel. Sidstnævnte kan stige med 5 kroner literen.
Et muligt prischok på benzin og diesel splitter Norge.
En politisk strid om et nyt klimaudspil kan sende brændstofpriserne i vejret med over syv kroner pr. liter. Uenigheden viser en tydelig kløft i landets tilgang til den grønne omstilling.
Kampen om brændstofafgifter er blevet et centralt emne i norsk politik. På den ene side står en række klimamål.
På den anden side står hensynet til de borgere, der er afhængige af deres benzin- eller dieselbil.
Den store debat skyldes en ny klimakvotelov. Den kan betyde, at brændstoffer bliver pålagt en ekstra afgift gennem EØS-aftalen.
Her kan prisen for CO2-udledning stige til 200 euro pr. ton, svarende til cirka 1.490 danske kroner.
En sådan stigning vækker bekymring hos flere politikere. De frygter konsekvenserne for almindelige bilejere.
Marit Arnstad fra Centerpartiet har regnet på tallene.
– Det kan svare til en afgiftsstigning på 7,49 kroner pr. liter for diesel og 6,54 kroner pr. liter for benzin, siger hun til Nettavisen.
Beløbene svarer til henholdsvis 4,84 og 4,22 kroner literen.
Ingen enighed om den ‘sociale slagsside’
Andre politikere afviser de dystre forudsigelser. De mener, at tallene er overdrevne og skaber unødig frygt i befolkningen.
– Nej, der kommer ingen chokpris på benzin og diesel. Jeg ville have forventet mere fra ansvarlige politikere, siger Mani Hussaini fra Arbeiderpartiet. Han kalder det et usandsynligt scenarie.
Allerede i dag er de norske brændstofpriser høje. En liter benzin koster tæt på 20 kroner svarende til 13 danske kroner.
Derfor vil en yderligere stigning på op til syv kroner ramme mange hårdt.
Den norske regerings klimarapport sigtede mod at reducere udledningen med 70-75 procent inden 2035. Forslaget fik dog ikke flertal, og uenigheden om vejen til målet fortsætter.
Særligt Centerpartiet kritiserer Arbeiderpartiet og Det Konservative Parti for ikke at tage højde for de sociale konsekvenser. Partiet peger på, at afgifterne især rammer bestemte grupper.
Politiske uenigheder skaber usikkerhed
– Dem med lavere indkomster kører ofte i ældre fossildrevne biler og bor i mindre byer, hvor biler er nødvendige. Det er de mennesker, der vil tage det økonomiske slag, siger Trygve Slagsvold Vedum, leder af Centerpartiet, til TV2.
Samtidig er Norge verdensførende inden for elbiler. Omkring 30 procent af landets personbiler kører allerede på el. Næsten alle nye biler, der sælges, er elektriske.
Statssekretær Astrid Hoem i Klima- og Miljøministeriet forsvarer regeringens linje. Hun mener, at Centerpartiet bevidst fremhæver det værst tænkelige scenarie. Hun kalder den anvendte analyse for urealistisk.
Arbejderpartiet og Det Konservative Parti står dermed ret alene med deres klimamål. Partierne mangler flertal, og det skaber usikkerhed om fremtiden for norske bilejere.
Den politiske situation efterlader ejere af benzin- og dieselbiler i et vakuum. De kan kun vente og se, om politikerne finder et kompromis, eller om brændstofpriserne reelt vil stige markant.
Mens den norske debat om afgifter raser, kan danske bilejere med fordel overveje bilens brændstoføkonomi.
For der er intet, der tyder på, at danskerne får lige så ‘billig’ benzin som nordmændene. Eller for den slags skyld svenskerne. Lige ovre på den anden side af Øresund rasler prisen på brændstof ellers ned. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]
