Porsches næste topmodel bliver IKKE en elbil

Porsches næste topmodel, en SUV over Cayenne, skulle have været en ren elbil. Nu har mærket ændret mening: Den kommer kun med ren benzin- eller hybridmotor.

Annonce

Porsches næste store topmodel, en helt ny 7-personers SUV, bliver ikke en ren elbil, som det ellers har været planen i flere år.

I en opsigtsvækkende kovending har det tyske sportsvognsmærke nu besluttet, at den nye topmodel i stedet skal lanceres med traditionelle benzin- og hybridmotorer.

Beslutningen er et markant strategiskifte for Porsche.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I to år har bilverdenen kendt til Porsches planer om en ny, stor SUV. Den skulle placeres over den populære Cayenne i modelprogrammet.

Den nye bil, med kodenavnet K1, var planlagt som et teknologisk flagskib og skulle være 100 procent elektrisk.

Men den plan er nu skrottet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør: Vi omlægger hele strategien

Årsagen til den store kovending er ifølge Porsches administrerende direktør, Oliver Blume, “nye realiteter i markedet og ændringer i hvad kunderne vil have”.

– Vi oplever i øjeblikket massive ændringer i bilmiljøet. Derfor omlægger vi Porsche på tværs af hele linjen, lyder det fra Blume.

Udtalelsen ses af flere som en klar indrømmelse af, at mærkets tidligere ellers så aggressive elbil-strategi ikke stemte overens med virkeligheden.

Begejstringen for dyre high-performance elbiler er ifølge Porsche begyndt at “vakle”.

En kovending der koster 38 milliarder kroner

At ændre kurs så sent i udviklingsprocessen er en ekstremt dyr beslutning.

Ifølge Automotive News koster strategiskiftet Volkswagen-koncernen, som Porsche er en del af, hele 5,1 milliarder euro. Det svarer til over 38 milliarder danske kroner.


Den nye strategi betyder ikke kun, at den nye top-SUV bliver en benzin- og hybridbil.

Porsche bekræfter også, at de benzindrevne versioner af kernemodellerne Panamera og Cayenne vil forblive i produktion langt ind i 2030’erne.

Mere efter annoncen

Andre planlagte elbil-lanceringer bliver nu udskudt. Den fuldt elektriske 718 (Boxster/Cayman) er dog fortsat på skinner, da den er færdigudviklet.

Porsches kovending er ikke enestående.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har den store Stellantis-koncern, der tæller 14 bilmærker som Peugeot og Opel, også droppet deres ambitiøse mål om kun at sælge elbiler i 2030.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet