Porsche taber 82 millioner kroner hver eneste dag

Overskuddet hos Porsche er styrtdykket med 67 procent. Nye elbiler, faldende salg i Kina og straftold i USA presser den tyske bilproducent hårdt.

Annonce

Bilproducenten Porsche er ramt af markante økonomiske udfordringer. Det viser nye tal fra første halvår af 2025.

Tyskernes overskud på driften er der stadig. Men det er faldet markant.

Og det er især problemer på markeder som Kina og USA samt omstillingen til elbiler, der presser resultatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af en officiel meddelelse fra Porsche AG.

I de første seks måneder af 2025 landede Porsche et driftsoverskud på 7,5 milliarder kroner. Det er et voldsomt fald sammenlignet med samme periode sidste år.

Her lød overskuddet på 22,8 milliarder kroner. Det svarer til et fald på hele 67 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Koncernens omsætning faldt også. Den gik fra 145,2 milliarder kroner til 135,5 milliarder kroner. Det har fået overskudsgraden til at styrtdykke fra 15,7 procent til blot 5,5 procent.

Ifølge Oliver Blume, bestyrelsesformand for Porsche AG, står firmaet over for store globale udfordringer.

– Verden forandrer sig dramatisk – og frem for alt anderledes, end hvad man forventede for blot få år siden.

Blume peger på tre specifikke årsager til den nuværende situation. Efterspørgslen på luksusbiler i Kina er faldet kraftigt.

Samtidig presser importtold i USA forretningen. Endelig går omstillingen til elektrisk mobilitet langsommere end forventet.

Porsche reagerer med ny strategi og spareplan

De økonomiske udfordringer har kostet dyrt. Alene importtold i USA har betydet en ekstraregning på cirka 3 milliarder kroner.


Det skyldes, at Porsche ifølge mærket har valgt at friholde kunderne for prisstigninger.

Derudover har bilmærket haft særlige udgifter på cirka 1,5 milliarder kroner til en såkaldt strategisk omlægning.

Aktiviteter inden for batteriteknologi har kostet yderligere 3,7 milliarder kroner.

– Målet med vores strategiske omlægning er at styrke vores rentabilitet og modstandskraft, siger Dr. Jochen Breckner, bestyrelsesmedlem for Finans og IT hos det tyske bilmærke

Mere efter annoncen

I andet halvår af 2025 vil Porsche indlede forhandlinger med medarbejderrepræsentanter. Det sker for at få en ny pakke af tiltag på plads. Det skal gøre Porsche klar til fremtiden.

På trods af de økonomiske problemer blev der stadig leveret mange biler. I første halvår blev 146.391 biler sendt ud til kunder verden over. Den bedst sælgende model var Porsche Macan med 45.137 leveringer.

Justeret forventning til 2025 efter toldafklaring

Porsche har justeret sine forventninger til hele året 2025. Det sker efter en aftale mellem EU-Kommissionen og den amerikanske regering om importtold.

Den opdaterede prognose tager nu højde for en forventet importtold på 15 procent fra 1. august. Porsche forventer fortsat en omsætning for hele året på mellem 276 og 284 milliarder kroner.

Selskabet forventer dog en lavere overskudsgrad. Den forventes nu at lande på mellem 5 og 7 procent.

Mere efter annoncen

Forventningen inkluderer særlige udgifter til omlægningen på cirka 9,7 milliarder kroner.

Porsche er ikke de eneste, der har tabt godt og grundigt på forretningen i løbet af første halvår i 2025.

I denne uge kunne Boosted fortælle, at Stellantis-koncernen har brændt 17 milliarder kroner af i samme periode.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet