Porsche slår alarm – 8.000 ansattes job er i fare

Volkswagen-koncernens krise er nået til Porsche, hvor mærket ny meddeler, at man kan blive tvunget til at fyre 8.000 ansatte.

Annonce

Hos Porsche frygter ledelsen, at man bliver nødt til at fyre 8.000 ansatte på grund af den krise, der i øjeblikket præger Volkswagen-koncernen.

Selvom Porsche generelt har oplevet tilfredsstillende salgstal i 2024, er situationen på det kinesiske marked, verdens største bilmarked, bekymrende.

I løbet af de seneste to år er Porsches salg i Kina faldet drastisk. I de første ni måneder af 2024 solgte Porsche kun 43.000 biler, hvilket er et fald på 30 procent i forhold til samme periode året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedgangen skyldes primært den hårde konkurrence fra billigere kinesiske bilmærker. Prisen på en Porsche er ofte mere end dobbelt så høj som prisen på konkurrenternes modeller.

De faldende salgstal i Kina har skabt usikkerhed blandt Porsches ledelse. Ifølge tyske medier afholdes der nu hyppige møder, hvor fokus er på at tilpasse virksomhedens strategi og reducere omkostningerne.

Porsches økonomidirektør, Lutz Meschke, har udtalt, at virksomhedens omkostningsstruktur skal tilpasses, så den matcher et fremtidigt årligt salg på omkring 250.000 biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som et led i denne omkostningsreduktion har Porsche allerede lukket 38 forhandlere i Kina. I Tyskland forventes det, at omkostningerne skal reduceres med 20 procent. Dette kan ifølge Automobilwoche betyde, at over 8.000 af de 42.000 ansatte risikerer at miste deres job.

Tidligere havde Porsche et mål om, at 80 procent af salget i 2030 skulle komme fra elbiler. Men da salget af elbiler ikke har levet op til forventningerne, har Porsche ændret sin strategi.

– Vi er lige nu midt i at tage konceptuelle beslutninger. Det, der står klart, er, at vi vil beholde forbrændingsmotorer meget længere, siger Lutz Meschke til Automotive News.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder