Den virkelig udfordring ligger ikke i at få en bil til at køre stærkt. Først mange år efter opfindelse af bilen, fandt Porsche ud af pille farten af igen.
Hvad kom først? Ja, i bilerne verden var det hestekræfter. Allerede i 1930’erne kørte racerbiler med trecifrede hastigheder. Men det tog noget længere tid at få bilerne til at bremse ned igen. I hvert fald effektivt.
Først tre årtier senere – helt præcist i 1965 – kom en flok kloge hoveder hos Porsche på den ventilerede bremseskive, som ved at været hullet mellem to plader leder varme væk og dermed er mere effektiv.
Men faktisk dominerede tromlebremserne helt indtil 1950’erne. De viste sig nemlig langt mere effektive end datidens upålidelige skrivebremser. Det var først, da Jaguar satte Sterling Moss bag rattet i en C-Type, at skivebremsen for alvorlig fik fortalere.
Alligevel var bremseskiven stadig udsat for hårdbelastning, især når det blev rigtig varmt. Selv i racerbilerne fra dengang blev skiverne hurtigt op mod 500 grader varme.
Kom året efter til 911 S
Men i 1965 kom Porsche som sagt på løsningen – ventilerede skiver. Det er i dag en udbredt normal også på gadebiler. Men det var det bestemt ikke for 57 år siden. Porsche fandt dog hurtigt ud af, at de ventilerede skiver holdt sig køligere end almindelige skivebremser. Og at den ventilerede skive derfor ikke tabte ydeevne over distancen.
Den første bil med Porsches nye bremseskive var raceren 906-8 Bergspyder, som blev kørt af Gerhard Mitter. Han oplevede, siger Porsche, at bremsepedalen ikke lige pludselig blev blød som før.
Faktisk var det så stor en succes med en ventilerede bremseskive, at Porsche allerede året efter – i 1966 – gjorde den til standardudstyr på gadebilen 911 S.
