Porsche stopper flere elbiler for at spare milliarder af kroner i en ny kriseplan. I mens frygter de ansatte for deres job.
Porsche stopper flere elbiler for at spare milliarder af kroner, efter salget i Kina og USA er faldet drastisk.
Den afgående direktør, Oliver Blume, efterlader et bilmærke i økonomisk uvejr.
Den øvrige ledelse har måttet erkende, at mærket har spildt hele 13,4 milliarder kroner på fejl-investeringer i elbiler.
Elbiler som kunderne i høj grad er blevet væk fra.
Skiftet i både ledelsen og holdningen hos Porsche betyder, at en planlagt SUV nu ikke udelukkende bliver en elbil.
I stedet vil Porsche satse på kraftfulde benzinmotorer og plug-in hybrider helt ind i 2030’erne. Der er ikke længere råd til satsninger, som den på elbiler.
Ifølge AutoNews kæmper Porsche både mod toldmure og et kundegrundlag, der slet ikke er interesseret i elbiler.
I hvert fald langt henad vejen.
For at rette op på økonomien indføres en massiv sparepakke, der rammer de ansatte på flere områder.
Der er tale om færre bonusser og strengere regler for hjemmearbejder. Ifølge tyske medier vil ledelsen heller ikke udelukke fyringer.
Selvom store fyringsrunder endnu ikke er bekræftet, skal Porsche finde penge på driften. I første omgang forsøger man sig med tidlige pensionsordninger for en række ansatte.
Forbrændingsmotoren er overlevelse
Modeller som Panamera og Cayenne med forbrændingsmotorer vil fortsat være på programmet, fordi kunderne efterspørger dem.
En ny benzindrevet efterfølger til Macan er også under udvikling for at sikre salget i de kommende år.
Porsche er dog ikke det eneste bilmærke der skal spare. Alene hos søstermærket Volkswagen skulle der sent i 2025 findes mere end 20.000 stillinger som på den ene eller anden måde kunne skæres fra.


