Annonce

Politimand dømt – nægtede at give bilist en bøde

En svensk politibetjent er dømt for magtmisbrug, fordi han annullerede en bøde til en kollegas søn.

En politibetjent fra Sverige er blevet dømt for magtmisbrug.

Dommen falder efter en episode under en trafikkontrol i Småland. Her stoppede den nu dømte betjent en A-traktor, hvor en kollegas søn sad bag rattet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor valgte betjenten at se igennem fingre med en overtrædelse og undlod at udstede en bøde. Den svenske betjent er en mand i 40’erne.

Det skriver P4 Kalmar.

Hændelsen fandt sted i byen Vimmerby. Her gennemførte politiet en målrettet kontrol af A-traktorer. Flere andre førere blev sigtet for forskellige forseelser under aktionen.

En ung fører af en A-traktor blev dog behandlet anderledes. Politibetjenten genkendte ham som søn af en kollega. Det fik betjenten til at ændre sin beslutning om bøden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad den unge bilist havde gjort forkert, er ikke nærmere oplyst. Men han fik altså lov at køre videre uden at høre for det.

Betjenten skulle have udtalt noget i stil med “man altså iike giver en politimands søn en bøde”.

Den handling fik efterfølgende konsekvenser for betjenten. Sagen endte i byretten.

Kontrol af A-traktorer førte til sag

Mere efter videoen

Retten vurderede, at politibetjenten handlede bevidst forkert. Han misbrugte sin stilling som myndighedsperson. Derfor blev han dømt for tjenesteforseelse.

Dommen er en alvorlig sag for den svenske betjent. Den betyder højst sandsynligt, at han mister sit arbejde ved politiet.

Sagen understreger et vigtigt demokratisk princip. Alle borgere skal behandles ens i mødet med loven. Det gælder uanset personlige relationer eller baggrund.

Episoden, der altså ikke førte til nogen bøde til den unge bilist, fandt sted under en kontrol specifikt rettet mod de ombyggede køretøjer kendt som A-traktorer.

De er populære blandt unge i Sverige, fordi de må køres af personer helt ned til 15 år.

A-traktorer er ombyggede personbiler, der i Sverige i mange tilfælde gør det ud for 30-knallerter, som vi kender den slags herhjemme.

Konsekvenser for politimanden

Mere efter annoncen

Byrettens dom fastslår, at betjenten handlede forsætligt. Han brugte sin position til at give en bekendt en fordel. Det er et brud på de regler og den etik, som politifolk skal følge.

At en politimand dømmes for embedsmisbrug er en alvorlig plet på tilliden til myndighederne. Det undergraver princippet om retssikkerhed for alle.

Vi behøver dog ikke kigge over Øresund for at finde brodne kar i politietaten. Herhjemme er en politibetjent, der egentlig blevet sigtet for vanvidskørsel, gået fri, fordi man ikke mente at kunne løfte bevisbyrden. Læs mere om det her.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også