En svensk politimand er blevet dømt for at køre 250 km/t i sin private BMW M5. Han lagde selv videoer af de livsfarlige ture ud til sine mange følgere.
En svensk politibetjent er blevet dømt for at køre over 250 km/t og lægge det hele på Youtube.
Manden, der er i 40’erne, benyttede sin private BMW M5 til de ekstreme hastighedsoverskridelser på offentlige veje.
Retten i Falun er ifølge de svenske medier nu kommet frem til, hvad det skal koste.
Sagen begyndte, da vilde klip begyndte at cirkulere online.
Videoerne viste instrumentering i en BMW, hvor speedometeret hurtigt løber forbi, alt hvad der er lovligt.
Da politiet endelig anholdt personen bag kameraet, blev historien dog endnu vildere. Det var en af deres egne kolleger, der sad bag rattet.
Ved hjælp af mandens egne optagelser har ordensmagten kunnet dokumentere, at han ved mindst 4 lejligheder har brudt samtlige hastighedsgrænser i Sverige.
Det skete mellem oktober 2023 og marts 2024.
I retten beskrev anklageren kørslen som både systematisk og ekstrem. Betjenten kørte med tårnhøj fart forbi både kryds, fodgængerfelter og busstoppesteder.
Beviserne mod ham var overvældende.
Han havde nemlig selv dokumenteret alt indefra bilen. Hans Youtube-konto havde over 100.000 visninger, før filmene blev fjernet fra nettet.
Hensynsløs kørsel i en BMW M5
Retten fandt det bevist, at betjenten var den skyldige fører. Han har indrømmet at have uploadet videoerne, men benægtede oprindeligt at have kørt bilen. Den forklaring troede dommerne dog ikke på.
Det skriver P4 Dalarna.
Manden er nu dømt for hensynsløs kørsel. Set med danske øjne slipper manden dog ekstremt billigt.
Den samlede bøde løber op i 11.000 svenske kroner. Eller hvad der svarer til 7.100 kroner herhjemme.
Bøden er relativt beskeden, selvom retten i udmålingen af straffen lagde vægt på, at politimanden havde kørt ekstremt hensynløst.
Det er endnu uklart, om han får lov til at beholde sit job i politiet
Politimand mister kontrollen på sociale medier
Denne sag minder om andre vilde episoder med fotofælder og fart. S
om Boosted for nylig kunne fortælle, fangede et AI-kamera 31.800 bilister på kun fire uger i Australien. Her var det dog maskiner og ikke Youtube, der afslørede fartsynderne.
I Danmark ser vi også eksempler på vanvidskørsel, der ender i retten.
En 58-årig buschauffør blev i denne uge dømt for vanvidskørsel i Tønder en enorm promille. Han accepterede på stedet den meget hårde straf.


