Politikere vil evaluere loven om vanvidskørsel: “Straffen skal fordobles”

Det har hele tiden været hensigten, at loven om vanvidskørsel skal evalueres. Flere politikere lægger dog op til stramninger. 

Annonce

Loven, som skal ramme vanvidsbilister, er ikke stram nok. I hvert fald ikke hvis man spørger socialdemokratiet. Allerede sidste år lagde partiet op til yderligere stramninger i den del af færdselsloven.

Det fortalte daværende transportminister Trine Bramsen (S) i en tale i forbindelse med ‘autobranchens årsdag’ i september sidste år.

Og tidligere i år understregede SVM-regeringens justitsminister Peter Hummelgaard (S), at ‘man følger udviklingen’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Regeringen vil fortsætte med at følge effekten af stramningerne på området for vanvidskørsel og løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, lød det i en kommentar til Ekstra Bladet tilbage i marts måned.

Hos Venstre er man godt tilfreds med de sanktionsmuligheder, som loven allerede giver politiet. Retsordfører Preben Bang Henriksen, der glæder sig over antallet af konfiskerede biler, er der ikke meget medlidenhed at spore.

Ordfører uden medlidenhed for uskyldige bilister
Heller ikke med de bil-ejere som uvidende låner deres bil ud til en vanvidsbilist. Retsordføren mener nemlig ikke, at loven kan strikkes anderledes sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sker det, vil det kun føre til misbrug af muligheden, mener Preben Bang Henriksen. Kollegerne i regeringspartiet Moderaterna er enige.

Men Moderaternes retsordfører Henrik Rejnholt Andersen mener dog, at stramninger bare for stramningens skyld ikke hører nogen steder hjemme.

–  Jeg mener ikke, at man skal skærpe for at skærpe. Man skal have eksperter, politi og de relevante myndigheder ind over, når man skal revurdere denne lov, siger han til avisen.

Uden for regeringskontorerne vil De Konservative omvendt gerne stramme loven endnu mere. Det siger partiets retsordfører Mai Mercado.

Ordføreren vil have fordoblet strafferammen, når der sker manddrab i forbindelse med vanvidskørsel.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet