Politiet snupper ‘mørkelagt’ crosser – flere smuttede fra dem

Foto: presse-fotos.dk

Egentlig var de to. Men det lykkedes kun Sydøstjyllands Politi at få fat i den ene, som tirsdag aften kørte rundt i Horsens.

Tirsdag aften jagtede Sydøstjyllands Politi to mørklagte crosser rundt i Horsens. Men det lykkedes kun ordensmagten at snuppe den ene.

LÆS OGSÅ: Politiet beslaglægger tunet knallert: “Den kørte 60 km/t”

Begge førere forsøgte dog at tage flugten. Ved 20.30-tiden lykkedes det politiet at stoppe den ene – en 21-årig mand – til en snak om færdselslovens bestemmelser. Og ikke bare det. Føreren er nu sigtet for at have overtrådt færdselsloven flere gange.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Blandt andet fordi han kørte rundt uden lys eller nummerplade på, uden hjelm og forsøgte at tage flugten fra ordensmagten. Billedet fra stedet viser, at politiet efterfølgende fik en fejeblad fra Falck til at afhente crosseren. Om den er beslaglagt, er ikke Boosted-redaktionen bekendt.

Foto: presse-fotos.dk
Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk