Politiet raser over bilister med 2 apps “hjælper kriminelle”

Herhjemme hverken kan eller vil politiet gøre noget ved trafikalarmer. Men det er anderledes i Sverige, hvor politiet mener teknikken er en hjælp til kriminelle.

Annonce

Svensk politi retter nu en hård kritik mod bilister, der bruger apps som Waze og Google Maps.

En funktion i de populære apps advarer nemlig om fartkontrol. Men ifølge færdselsbetjent Mattias Alpedal hjælper den også kriminelle med at undgå politiet.

Mange bilister bruger funktionen til at advare hinanden.

Det kan være om ulykker, kø eller fartfælder længere fremme. Men det har en bagside, som politiet i Sverige ser som direkte skadelig for deres arbejde.

Annonce

Politiet mister nemlig deres evne til at rette et overraskelsesangreb mod bilisterne. Det sker, når bilister deler politiets position i realtid.

Det gælder for eksempel ved spirituskontroller, fartkontroller og andre overvågningsopgaver.

Det er ikke et nyt fænomen, at bilister advarer hinanden. I årtier har bilister brugt blink med fjernlyset. Nu sker advarslerne bare direkte på mobiltelefonen for tusindvis af andre bilister på én gang.

– Vi har mange professionelle kriminelle, der bevæger sig langs vejnettet, siger Mattias Alpedal til SVT Gävleborg.

Han forklarer, at det er et alvorligt problem, hvis de kriminelle på forhånd ved, hvor en politikontrol befinder sig.

Trafik-apps som Waze og Google Maps under anklage

Google, der står bag både Google Maps og Waze, er blevet mødt med kritikken. De påpeger, at funktionen har et klart sikkerhedsformål. Den skal gøre bilister opmærksomme og få dem til at sænke farten.

I en e-mail til SVT skriver Google, at de har samarbejdet med politimyndigheder i flere lande. De mener, funktionen reducerer risikoen for ulykker ved at advare andre om at sænke farten i områder med politiaktivitet.

Artiklen fortsætter efter dette:

Funktionen er også tilgængelig i Apple Maps. Her er den dog begrænset til kun at advare om faste fartkameraer, de såkaldte stærekasser.

Problemet opstår, hvis en bilist vil undgå politiet af andre årsager end en fartoverskridelse. Så fungerer advarslerne i stedet som et effektivt redskab for folk på kant med loven.

I hvert fald hvis man spørger ordensmagten i Sverige.

Det kan være personer, der kører i en stjålen bil, er påvirkede af narko eller er eftersøgt for anden kriminalitet.

– Tror jeg, det er godt for os.? Nej, det tror jeg ikke, afslutter Mattias Alpedal.

Hvad siger loven i Danmark?

Herhjemme i Danmark er situationen en anden. Dansk politi hverken kan eller må ikke gribe ind over for bilister, der bruger trafikalarmer eller apps.

Det er fuldt lovligt at advare hinanden om kontroller forude.

Det står i kontrast til Tyskland. Her er det ulovligt at bruge funktionerne i apps som Waze og Google Maps eller egentlige trafikalarmer.

Det tyske politi kan udstede bøder for brugen af den slags advarselssystemer.

Fremtiden kan dog byde på stramninger i Norden. I Norge er regeringen eksempelvis på vej med et markant lovforslag.

Annonce
Annonce

Forslaget vil, ligesom i Tyskland, forbyde alle bilister at advare andre om fartkontroller. I Oslo mener regeringen nemlig, at det forhindrer politiet i at jagte bilisterne.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce