Politiet opretter stikkerlinje i jagt på vanvidsbilister

Folk med dashcam i bilen kan sende optagelserne anonymt ind til britisk politi. Håbet er, at optagelserne vil afsløre og fjerne de værste bilister fra vejene.

Annonce

Britiske bilister skal ikke vide sig for sikre på vejene. I hvert fald ikke dem, der groft kører ud på den forkerte side af færdselsloven i landet.

Britisk politi har nemlig oprettet en stikkerlinje, hvor bilister anonymt kan angive medtrafikanter for rådden kørsel.

Faktisk har The National Dash Cam Safety Portal ifølge This Is Money.co.uk været åbent og tilgængelig for offentligheden lige siden 2018. Flere og flere benytter sig da også af muligheden for at stikke andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt er 135.000 såkaldte dashcam-optagelser blevet delt med britisk politi på den måde, siden ordensmagten fik muligheden. I syv ud af ti tilfælde har optagelser fra dashcams ført til bøder for diverse færdselsforseelser.

LÆS OGSÅ: VW ville have 70.000 kr. af Hans – nu er regningen forsvundet

Alene i år forventer myndighederne dog, at brugen af stikkerlinjen vil vokse markant. Faktisk op til 24 procent inden året er omme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Portalen er ikke politiets værk. I stedet er den udviklet af et privatfirma, hvis database politiet kan købe sig adgang til. Det har næsten alle politikredse i England gjort, lyder det.

I kredsen Westmidlands Police fortæller ordensmagten, at man på et år har fået tilsendt mere end 11.000 optagelser fra bilisters dashkameraer.

Herhjemme har politiet ikke lignende stikkerlinjer. Men borger, der føler sig utrygge på grund af hastigheden, bilerne kører med i deres nærområde, kan faktisk bestille en betjent med laser eller en fotovogn. Og den ordning er ifølge Rigspolitiet en kæmpe succes.

Blandt andet har flere tusinde borgere allerede benyttet sig af muligheden for at få en fotovogn på besøg på den måde. Læs mere om ordningen her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet