Annonce

Politiet nægter at sigte bilister i ulovlig 50-zone

Efter ukendte gerningsmænd satte et falsk 50 km/t-skilt op foran en fotofælde i en 30-zone, nægter tysk politi nu at sigte de mange bilister, der kørte for stærkt.

Tysk politi nægter nu at sigte op mod 50 bilister, der er blevet blitzet af en fotofælde i byen Freudenberg.

Det sker, efter ukendte gerningsmænd satte et falsk 50-skilt op på strækningen, hvor man kun må køre 30 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den bizarre sag er det seneste eksempel på en “skilte-guerilla”, der skaber kaos i trafikken.

Det skriver den tyske avis Bild.

Det var torsdag morgen, at politiet i Freudenberg i delstaten Baden-Württemberg modtog det noget anderledes opkaldt. Noget var nemlig helt galt på vejen.

En borger fortalte, at nogen havde manipuleret med hastighedsgrænsen på Heusslingstrasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejen, der snor sig gennem et boligområde med mange skolebørn, er en 30-zone.

Næsten perfekt kopi af officielt skilt

En patrulje blev sendt til stedet og kunne konstatere, at anmeldelsen var korrekt.

En eller flere ukendte gerningsmænd havde i nattens løb opsat et 50-skilt direkte oven på det officielle 30-skilt.

Mere efter videoen

Ifølge politiet var der tale om en næsten perfekt kopi af en officiel og godkendt farttavle. Altså den slags bilisterne skal rette sig efter.

Det var derfor umuligt for bilisterne at vide, at de blev vildledt.

Uheldigvis for de mange bilister, var der kort efter den falske farttavle opsat en mobil fotofælde. Den var netop sat op, fordi beboerne i området havde klaget over for høj fart.

Ekspert: Urimeligt at forvente bilister tjekker regler

Selvom det endnu er uvist, præcis hvor mange bilister der blev blitzet, mens det falske skilt var oppe, har myndighederne nu truffet en klar beslutning.

– Vi vil ikke retsforfølge nogen for at køre for stærkt, udtaler en talsmand for Siegen-Wittgenstein kommune til Bild.

Beslutningen fra politiet bliver bakket op af trafikeksperter.

Mere efter annoncen

– I en sådan situation skal bilister behandles, som om hastighedsgrænsen er 50, siger trafikekspert Uwe Lenhart til avisen.

– For det er urimeligt at forvente, at bilister skal informere sig selv om de gældende færdselsregler, hver gang de krydser en gade.

Politiet efterforsker nu sagen, men har endnu ingen spor af gerningsmændene.

Mere efter annoncen

Ordensmagten understreger, at handlingen ikke kun er en grov spøg, men også er farlig for de mange skolebørn i området.

Sagen fra Tyskland er et eksempel på, hvordan komplekse regler kan skabe bizarre situationer for bilister.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, endte en dansk ATV-ejers brug af en “forkert nøgle” med en efterregning for fuld registreringsafgift, efter en domstol måtte tage stilling i sagen.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også