Annonce

Politiet knuser bil med 720 hestekræfter efter gaderæs

For at sende en klar advarsel til folk, der kører ulovligt gaderæs, har politiet i Louisville, USA, knust en beslaglagt Dodge Durango Hellcat med 720 hestekræfter.

Politiet i Louisville, USA, har sendt en brutal og utvetydig advarsel til alle, der kører ulovligt gaderæs.

For rullende kameraer har ordensmagten nemlig totalt knust en konfiskeret Dodge Durango Hellcat med 720 hestekræfter.

Det hele blev sendt live på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet var at statuere et eksempel som et symbol på byens nye, hårde linje over for det ulovlige gaderæs.

– Det er en besked til alle, der ønsker at deltage i denne farlige adfærd, sagde politichef Paul L. Humphrey da bilen blev knust.

– Vi vil ikke tolerere det på Louisvilles gader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bil bygget af stjålne dele

Den potente SUV, en Dodge Durango Hellcat, blev beslaglagt sidste år. Det skete under et af verdens største biltræf, Street Rod Nationals.

En undersøgelse af bilen afslørede, at den var bygget om med stjålne dele fra flere andre biler.

Politichefen indrømmede, at han med glæde ville have tilføjet den kraftfulde bil til politiets egen vognpark, hvis det havde været lovligt.

Mere efter videoen

Men på grund af bilens tvivlsomme oprindelse blev den skæbne i stedet for en tur i presseren hos en ophugger.

Utroligt nok slap ejeren for en del sigtelser. Bl.a. sigtede politiet ham ikke for at have bygget bilen af de varme dele. Det kunne nemlig ikke bevises, at han kendte til bilens historik.

Noget ejeren da også benægtede.

Reaktion på fatal ulykke

Den nye, hårde linje mod gaderæs i byen er en direkte reaktion på en tragisk ulykke i oktober 2024.

Her mistede den 77-årige Myrtle Wacker livet under et ulovligt gaderæs.

En Ford Mustang kørte om kap med en BMW med næsten 200 km/t. Mustangen mistede herredømmet og ramte Myrtle Wacker og hendes mand. Den 77-årige kvinde døde på stedet, mens hendes mand overlevede med alvorlige kvæstelser.

Mere efter annoncen

Den ulykke rystede byen og førte til det skærpede fokus på gaderæset.

Efter at have mindet de fremmødte om den fatale ulykke, trykkede byens borgmester, Craig Greenberg, på knappen til pressen.

Mere efter annoncen

Få sekunder senere var den 720-hestes SUV forvandlet til en bunke skrot.

Siden 2023 har politiet i staten Louisiana beslaglagt 167 biler, der er blevet brugt til gaderæs.

Mens politiet i USA knuser biler, kører de danske myndigheder også på med hårde straffe for lignende hensynsløs kørsel.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, endte en 18-årig mands vanvidskørsel i Køge med, at politiet beslaglagde hans bil og kørekort på stedet – hvorefter de var “flinke” nok til at give ham et lift hjem.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler