Annonce:

Politiet giver op – disse bilister kan ikke få fartbøder

Svensk politi må opgive sager om fartbøder fra ATK-vogne. De kan ikke med sikkerhed identificere føreren, når enæggede tvillinger er involveret.

I Sverige kan enæggede tvillinger undgå en fartbøde fra ATK-vogne. Også kendt som den automatiske trafikkontrol eller bare fotvogne.

Svensk politi nemlig nødt til at droppe sagerne, hvis de ikke kan identificere føreren med absolut sikkerhed. Det giver de særlige tvillinger et juridisk smuthul.

Systemet for trafikkontrol i Sverige er i høj grad baseret på teknologi. De benytter sig meget af automatisk trafikkontrol, også kendt som ATK eller fartkameraer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

De kameraer tager kun et billede af bilens fører og nummerplade fra en stationær fælde eller en fotovogn på hjul.

LÆS OGSÅ: Dansk ladestander-producent er gået konkurs

Der er ingen betjent til stede ved vejsiden for at bekræfte førerens identitet på stedet.

Det efterlader politiet med et bevismateriale, der kan være svært at bruge. Især når to personer har “identiske” ansigter og dermed kan ligne én og samme person på billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Problemet er, at anklagemyndigheden skal kunne bevise, hvem der sad bag rattet. Tvillingers identiske udseende gør den opgave næsten umulig at løse.

100 procent identifikation er afgørende for svensk politi

Lis Marie Svonni er chef for ATK-afdelingen i Kiruna. Hun bekræfter problemstillingen over for det svenske Carup.

– Vi er nødt til at kunne identificere føreren af køretøjet. Hvis vi ikke kan det, vil den indledende efterforskning blive droppet.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Det betyder i praksis, at sagen lukkes uden en bøde. Det er et uløseligt mysterium for politiet, når de står med et billede og to mulige, identiske gerningsmænd.

En færdselsbetjent i Helsingborg, Joakim Abrahamsson, er enig. Han bekræfter, at identifikation er et krav for at kunne fortsætte en sag.

– Ja, det er rigtigt, man skal kunne identificere føreren. Hvis det ikke er muligt, er sagen lukket, siger han.

Mere efter annoncen:

Regler i Danmark og Norge er anderledes

Smuthullet gælder ikke kun for svenske statsborgere. Også danske og norske enæggede tvillinger kan i teorien undgå en bøde for at køre for stærkt i Sverige.

I Norge kan det også være svært at kende forskel på enæggede tvillinger. Enhedsleder for Beredskabspolitiet, Vivi-Ann Haukås, fortæller dog, at det sker sjældent.

Mere efter disse links:

Hun peger på, at det i Norge er sagsbehandlere, der står for identifikationsarbejdet, ikke selve fartkameraet.

– Det er sket, at nogen har en identisk tvilling, men det var mange år siden, siger hun til Dinside.no.

I Danmark skal politiet også kunne identificere føreren for at udstede en fartbøde. Her er der dog andre regler, som gør det sværere at undslippe ansvar.

Mere efter annoncen:

Ejer af en bil kan nemlig få en bøde for ikke at oplyse, hvem der har kørt bilen. Den bøde er på 2.000 kroner, hvis politiet ikke selv kan finde frem til føreren.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også