Politiet får kritik for at bruge fotovognene for lidt

Rigsrevisionen udgav søndag en rapport, der slår fast, at politiet både bruger landets 107 fotovogne forkert og for lidt.

Annonce

Søndag udkom Rigsvisionen med en rapport, der kritiserer politiets brug af landets 107 fotovogne. Bilerne bruges både forkert og for lidt. Det der også kaldes “Ikke er helt tilfredsstillende”.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at kritikken dog ‘er den mindst mulige’.

Det ændrer bare ikke på, at ordensmagten i Rigsrevisionens øjne kan være bedre til at bruge fotovognene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Længere øst på bruger Østjylland Politi fotovogne på den anden side fotovognene for lidt. På landsplan er fotovognene i snit på vejene i 951 timer om året. Det var i Østjylland ‘kun’ 703 timer i løbet af 2023.

– Vi har 11 ATK’er (fotovogne, red.), og de skal køre så meget som muligt. Vi vil gerne have 1.000 kontroltimer om året per vogn, siger Brian Voss Olsen, der er politinspektør, til TV2 Østjylland.

Østjyllands Politi og flere andre af landets politikredse får dog også kritik for at være de forkerte steder med fotovognene. Flere strækninger er enten under- eller overkontrolleret med det rullende kameraudstyr af ordensmagten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Ryomvej i Thorsager på Djursland går det eksempelvis helt galt. Her er der 113 flere kontroltimer men 35 procent færre, der reelt kører for stærkt, skriver Rigsrevisionen.

Det er faktisk kun i 85 procent af tiden, at politiet på landsplan bruger fotovognene korrekt. På 13 procent af strækningerne, hvor ATK-bilerne er, bliver der omvendt ikke kontrolleret nok. Mens politiet i 3 procent af tilfældene er for meget tilstede.

– Politiet kan i endnu højere grad placere fotovognene på de steder og tidspunkter, hvor der er for høj fart og trafikuheld.

Læs videre efter annoncerne

– Ved i højere grad at bruge tilgængelige data til at placere fotovognene vil politiet kunne bidrage mere til at reducere antallet af hastighedsoverskridelser og uheld, lyder anbefalingen.

Rigsrevisionens kritik af politiet rykker dog ikke ved, at fotovognene er en guldgrube for statskassen. Faktisk så meget, at politiets arbejde med den automatiske trafikkontrol er på finansloven hvert år. Hvor mange penge, staten får ind på den måde, kan du læse her.

Da politiet i januar 2023 fik nye fotovogne, fulgte der mere avancerede udstyr med de flere biler. Det betyder, at det er slut med at skjule sig på to hjul. Den første motorcyklist røg da også i fælden bare to dage efter.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler