Polestar lægger 30 aktier sammen til 1. Prisen stiger fra 60 cent til 18 dollars for at undgå afnotering. Et tab på 10 mia. kr. dog stadig presser mærket.
Det kriseramte elbilmærke Polestar er tvunget til at gennemføre et dramatisk finansielt manøvre.
Tirsdag i denne uge vil selskabet lægge 30 aktier sammen til én i et sÃ¥kaldt “omvendt split”. Noget Polestar i Danmark ogsÃ¥ tidligere har bekræftet over for Boosted.
Tiltaget skal kunstigt hæve aktiekursen fra cirka 60 cent til omkring 18 dollars. Målet er at undgå at blive smidt af Nasdaq-børsen.
Polestar før fået flere advarsler fra Nasdaq-børsen. Aktiekursen har ligget under minimumskravet til værdien på 1 dollar i for lang tid.
Nu har Polestar fundet sin løsning. Den træder i kraft tirsdag den 9. december.
Tab på 10 milliarder kroner presser kursen
Polestar har haft en hård rejse siden børsnoteringen for 3,5 år siden. Aktien toppede kortvarigt på 13 dollars. Siden da er den faldet markant.
Årsagen er, at selvom Polestar har øget sit salg betydeligt i løbet af året, sælges bilerne med et stort tab. Indtil videre i år har Polestar haft et samlet tab på lige knap 10 milliarder kroner.
Det massive tab har forhindret aktiekursen i at stige naturligt.
“Omvendt split” er et velkendt værktøj i finansverdenen. Det bruges af selskaber, der stÃ¥r over for delisting. Ved at reducere antallet af aktier i omløb øges værdien af de enkelte aktier.
Polestar har fået 180 dage til at få aktiekursen tilbage over 1 dollar. Hvis det ikke lykkes, risikerer selskabet at blive afnoteret.
Skaber midlertidig ro i geledderne
Det omvendte split vil give Polestar en midlertidig løsning på problemet. Den nye aktiekurs på 18 dollars vil give selskabet ro i geledderne over for Nasdaq.
Men manøvren løser ikke de underliggende, økonomiske problemer. Polestar skal stadig finde en vej til profitabilitet.
Polestars situation minder skræmmende meget om det, der skete for Fisker Inc. tidligere i år. Fisker fik præcis den samme advarsel fra Nasdaq. De formåede ikke at få aktiekursen op og indgav kort tid efter konkursbegæring.
Polestar kæmper nu for at undgå den samme skæbne.
Den store krise for Polestar er et alvorligt signal til investorerne. Som Boosted for nylig kunne fortælle, er Polestar tynget af en enorm gæld på 48 milliarder kroner.
Tidligere i år udløste den enorme gældspost fyringen af 100 medarbejdere i bilmærkets udviklingsafdeling i Gøteborg.

