Polestar slår salgsrekord globalt – men er stadig niche i Danmark

Polestar solgte over 60.000 elbiler globalt i 2025, men i Danmark blev det kun til lidt over 2.000 biler, hvilket er langt op til toppen af listerne, hvor VW og Skoda hersker.

Annonce

Polestar kan se tilbage på sit stærkeste salgsår nogensinde. I 2025 leverede det svensk/kinesiske elbilmærke i alt 60.119 biler globalt, hvilket svarer til en vækst på 34 procent sammenlignet med året før.

Polestar oplyser, at salget i fjerde kvartal 2025 alene nåede 15.608 biler på verdensplan. Det er 27 procent flere end i samme periode året før.

Ifølge selskabet skyldes fremgangen især et bredere modelprogram og en markant udvidelse af salgsnetværket i Europa.

CEO Michael Lohscheller kalder 2025 for Polestars stærkeste år til dato målt på salg til slutkunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“2025 har været det stærkeste år nogensinde for Polestar, på trods af fortsat modvind i markedet. Vi vinder markedsandele og sælger flere biler end mange veletablerede bilmærker i flere europæiske lande,” fortæller Michael Lohscheller fra Polestar.

Global Polestar-fremgang drevet af flere modeller

Den globale vækst kommer altså i kølvandet på, at Polestar har udvidet sit modelprogram betydeligt. Hvor mærket tidligere primært var kendt for Polestar 2, tæller sortimentet nu også større og mere avancerede elbiler som blandt andet Polestar 4, som har styrket interessen i flere markeder.

Samtidig har Polestar udvidet sit forhandler- og servicenetværk med mere end 50 procent i løbet af 2025. Det har gjort mærket mere tilgængeligt i store dele af Europa og Nordamerika, hvor konkurrencen på elbilmarkedet ellers er intens.

Polestar har desuden bekræftet, at der den 18. februar 2026 afholdes en strategisk opdatering, hvor selskabet vil præsentere nye produktplaner og give indblik i det finansielle outlook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark halter bagefter resten af verden

På det danske marked er Polestars fremgang dog mere beskeden. I 2025 blev der indregistreret blot 2.084 Polestar-biler i Danmark. Det placerer fortsat mærket blandt de mindre spillere, når det gælder volumen. Selvom det er en fremgang fra 1.984 biler året før.

Til sammenligning solgte Volkswagen 29.045 biler i Danmark i 2025, hvilket tydeligt viser forskellen mellem de etablerede volumemærker og Polestars mere nicheprægede position.

Skoda var næstmest solgte bilmærke i 2025 i Danmark med 19.176 biler på de danske veje. Mercedes-Benz var på tredjepladsen med 13.714 biler.

Læs videre efter annoncerne

Ifølge Polestar Danmark er interessen dog stigende, og mærket har arbejdet målrettet på at styrke sin tilstedeværelse herhjemme gennem flere fysiske lokationer og bedre serviceadgang.

“Vi oplever fortsat en solid interesse blandt danske bilkøbere, men vi ved også, at der stadig er lang vej til de største mærker på markedet,” fortæller Henrik Bang, direktør for Polestar Danmark.

Vækststrategi med tålmodighed

Tallene understreger, at Polestar i Danmark fortsat er et valg for en relativt snæver gruppe bilkøbere. Globalt bevæger mærket sig dog i retning af større volumen og bredere appel.

Mere efter annoncen

Spørgsmålet er, om den internationale fremgang på sigt kan omsættes til markant højere salgstal i Danmark, eller om Polestar også fremover vil forblive et nichebrand herhjemme, trods global medvind?

Herunder kan du lære mere om Polestar som bilmærke:

Flere artikler efter annoncen
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om motorsport, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder