Annonce:

Polestar skal have ny ejer – taber 1 milliard kroner

Kinesiske Polestar kæmper med økonomien. For selvom det går bedre på bundlinjen, leder man nu aktivt efter nye investorer med Geely-koncernen på sidelinjen.

Polestar står over for økonomiske udfordringer. Det svensk-kinesiske bilmærke søger nu aktivt nye investorer.

Det sker for at styrke selskabets pressede økonomi. Geely, en af de nuværende storejere, er involveret i jagten på frisk kapital.

Finansdirektør Jean-Francois Mady bekræftede situationen på et investormøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vi er i dialog med potentielle investorer. Vi arbejder aktivt på nye ejere.”

Mady understregede, at situationen ikke er akut.

– Men niveauet af likvider er ikke bæredygtigt, vi er nødt til at øge niveauet, sagde han.

På den måde er Polestar nød til at finde alternative kilder til fininasering allerede i løbet af 2025, hvor de første fire måneder allerede er brændt af.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Nye ejere er en løsning. Vi arbejder aktivt på et nyt ejerskab i samarbejde med Geely.

Detaljer om de potentielle investorer er endnu ikke offentliggjort.

– Det er for tidligt at give detaljer. Men mere er på vej, meddelte finansdirektøren.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Polestar har behov for mange flere penge

Polestar offentliggjorde for nylig sit kvartalregnskab efter flere forsinkelser. Regnskaber viser godt nok, at mærket taber færre penge end samme periode i 2024, men det er stadig ikke nok til at stå mål med indtægterne.

Tabet faldt til cirka 1,24 milliarder danske kroner. Sidste år tabte mærket godt 1,8 milliarder kroner.

Mere efter annoncen:

Selskabets kontantbeholdning er nu på lidt over syv milliarder danske kroner. Det er en sum, der måske ikke rækker hele året, hvis driften fortsætter som hidtil.

Samtidig har bilmærket en betydelig gældspost. Nogen vil nok kalde det et gældsbjerg. For de kinesiske svenskere skylder mere end 48 milliarder kroner.

Mere efter disse links:

Polestar har været tvunget til at genforhandle vilkårene for en række store lån. Det skyldes, at man har overtrådt visse krav fra sine kreditorer.

Det bliver stadig vanskeligere for Polestar konstant at optage nye lån for at sikre overlevelse, selvom Geely har garanteret at dække eventuelle tab i sidste ende.

Hvem ejer Polestar nu og i fremtiden?

81 procent af Polestar kontrolleres af Geelys hovedejer Li Shufu. Det sker gennem aktier i Geely Sverige, Volvo Cars og PSD Investment.

Mere efter annoncen:

Volvo Cars frasolgte en stor del af sin ejerandel i Polestar i sommeren 2024. Volvo Cars ejer dog stadig 18 procent af aktierne i elbilproducenten.

Fremtiden for Polestar afhænger nu i høj grad af evnen til at tiltrække ny kapital. Uden nye investeringer kan det blive vanskeligt at finansiere den fortsatte drift og udvikling af nye modeller.

Processen med at finde nye ejere eller investorer følges tæt. Herhjemme kan mærket omvendt notere sig, at man nu har 10.000 biler ude på vejene. Læs mere om det her.

Spørgsmålet er så, hvem der er interesseret i at tage det økonomiske ansvar for så ungt et bilmærke.

Mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også