Polestar protesterer over at EU dropper 2035-forbud

Polestar i Danmark fortæller til Boosted, at mærket mandag i denne uge ‘i stilhed’ har protesteret over, at EU river forbuddet mod forbrændingsmotoren midt over.

Annonce

De kinakontrollerede bilmærker Volvo og Polestar bryder sig ikke om udsigten til, at forbrændingsmotoren kører videre.

Derfor har Polestar i dag gennemført en ‘stille protest’ ude foran EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles.

Det oplyser mærkets danske afdeling i en mail til Boosted.

Annonce

Bilmærket er røget på barrikaderne over udsigten til, at EU i denne uge ventes at udvande forbuddet mod forbrændingsmotoren, så teknologien alligevel kan køre videre på de europæiske veje efter 2035.

Ifølge Polestars administrerende direktør Michael Lohscheller handler det primært om forurening.

– En bil med forbrændingsmotor, der bliver bygget i 2035, kan stadig forurene 20 år senere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det virker måske som meget lidt at gå fra et reduktionsmål på 100 procent til nu 90 procent. Men hvis vi stopper her, vil vi ikke bare gøre skade på klimaet.

– Vi skader også Europas konkurrenceevne.

Polestar forholder sig ikke til, at mærket får bygget flere af sine modeller uden for Europa. Det gælder modeller som Polestar 2, 3 og 4.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Polestar 3 bygges dog også på Volvos amerikanske fabrik i South Carolina.

Om protesten foran EU-Kommissionens hovedkvarter rykker ved noget, er stærkt tvivlsomt. Som Boosted allerede har kunnet fortælle, forventes samme kommission i denne uge at præsentere en plan, der lægger forbuddet ned.

Boosted har spurgt Polestars direktør i Danmark, Henrik Bang, til en forklaring på protesten. Artiklen opdateres, hvis mærket vender retur.


Opdatering 18.12.2025:
Boosted har oven på demonstrationen i Bruxelles fået en række skriftlige svar fra Polestars danske direktør, Henrik Bang.

Henrik Bang nægter, at demonstrationen havde noget med frygt for konkurrence fra bilmærker med forbrændingsmotorer i programmet at gøre.

– Det kan siges meget kort: Nej. Det handler ikke om frygt for konkurrence, men om at sikre en klar og ambitiøs regulering for elektrificeringen af bilindustrien.

Den danske direktør lægger sig omvendt på linje med direktøren for det hele hos Polestar, Michael Lohscheller.

Mere efter annoncen

Boosted bringer senere hele interviewet med Henrik Bang.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?