Polestar får advarsel – kan smides ud om 180 dage

Polestar-aktien er nede på 84 cent og opfylder ikke kravet på 1 dollar. Nu advarer Nasdaq: Ret op eller bliv afnoteret – ligesom det skete for Fisker Inc.

Annonce

Polestar er nu i akut fare for at blive smidt af den amerikanske Nasdaq-børs. Polestar-aktien er kollapset til kun 84 cent.

Nu har børsen givet en officiel advarsel. Situationen minder skræmmende meget om Fisker Inc., der fulgte præcis samme vej mod en konkurs.

Polestar har selv bekræftet den alvorlige advarsel i en pressemeddelelse.

Annonce

Meddelelsen fra Nasdaq er en formel besked om, at Polestar ikke længere opfylder minimumskravene for at være noteret.

Kravet lyder, at en akties lukkekurs skal være på mindst 1,00 dollar. Fredag aften lukkede Polestars aktie til en værdi af 84 cent.

Nasdaq: 180 dage til at rette op

Polestar har nu fået en tidsfrist på 180 dage til at rette op på situationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fristen udløber den 29. april 2026.

For at undgå en afnotering skal Polestars aktiekurs stige til over 1,00 dollar. Den skal holde sig over det niveau i mindst ti sammenhængende handelsdage.

Lykkes det ikke, bliver aktien suspenderet og fjernet fra børsen.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Det er dog ikke første gang, Polestar modtager den alvorlige advarsel fra Nasdaq. Ved tidligere lejligheder er det lykkedes for mærket at få kursen op over grænsen i tide.

Følger Polestar i Fiskers fodspor?

Advarslen er et alvorligt signal om den dybe krise, Polestar befinder sig i.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, følger Polestar en uhyggelig drejebog. Den er næsten identisk med den, der førte til Fisker Inc.’s totale kollaps tidligere i år.


Fisker Inc. modtog præcis den samme advarsel fra Nasdaq-børsen.

Det lykkedes ikke for Henrik Fisker at få aktiekursen op. Aktien blev suspenderet, da den var bare et par håndøre værd.

Kort tid efter indgav Fisker Inc. konkursbegæring.

Mens Polestar kæmper for sin overlevelse på børsen, kæmper de også med massive økonomiske problemer.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er firmaet tynget af en enorm gæld på 32 milliarder kroner. Ledelsen har netop været tvunget til at fyre 100 medarbejdere i deres centrale udviklingsafdeling i Gøteborg.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?