Annonce:

Polestar 2 falder 131.000 kroner i pris i Danmark

Polestar 2 falder hele 131.000 kroner i pris. Men det sker kun i Danmark, der får nogle Nordic Edition-priser, oplyser importøren.

Det svensk-kinesiske mærke Polestar skubber nu prisen på sit eget modelprogram i Danmark. Med en såkaldt Nordic Edition-pakke falder Polestar 2 131.000 kroner i pris.

Ifølge den danske importør er det dog ikke for at tømme ud i lagret af biler med mindre udstyr, at prisen får et hak ned.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel efter elbiler, der kombinerer premiumudstyr, lang rækkevidde, en stærk køreoplevelse og en attraktiv pris.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Vores nye nordiske varianter imødekommer det behov og styrker samtidig elbilmarkedet i Danmark med en serie, der er skræddersyet til de danske forbrugere og kørselsforhold, siger administerende direktør hos Polestar i Danmark Henrik Bang.

Mærket mener, at man med den nye udstyrsvariant har fyldt sine biler med det udstyr, danskerne efterspørger mest.

Polestar 2 sættes ned med 131.000 kr. – men kun i Danmark

– Nordic Edition tilbyder en fuldt udstyret Polestar – uanset model – med Pilot- og Plus-pakke – med valgfri metallak, lyder det.

Tal fra bilimportørernes sammenslutning Mobility Denmark viser, at elbilsalget fortsætter med at stige Danmark, så biltypen nu sidder på to tredjedele af alle nyindregisteringer herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Polestar 2 er den ældste model i mærkets nuværende modelprogram. Men også de yngre modeller Polestar 3 og 4 får “Nordic Edition”-mærkatet og et hug i prisen.

Polestar er hverken de første eller formentlig de sidste, der skærer af prisen på nye elbiler i Danmark. Importøren oplyser dog, at priserne gælder allerede fra i dag – torsdag 13. marts 2025.

Herhjemme har mærket især haft godt fat i leasingkunderne. I juli 2023 viste en opgørelse, at Polestar 2 var den mest leasede bil i hele landet.


Ifølge tal fra De Danske Bilimportører (nu Mobility Denmark, red.), som Polestar refererede til dengang, steg privatleasing af netop elbiler med 142 procent i første halvår af 2023, når man sammenligninger med samme periode året før.

Nordic EditionPolestar 2Polestar 3Polestar 4
Listepris525.066 kr.821.408 kr.559.408 kr.
Nordic Edition pris394.900 kr.749.900 kr.499.900 kr.
Varianter og drivlinjeLong range Single motor, baghjulstrækLong range Single motor, baghjulstrækLong range Single motor, baghjulstræk
Effekt og Drejningsmoment220 kW / 299 hk, 490 Nm220 kW / 299 hk, 490 Nm200 kW / 272 hk, 343 Nm
Rækkevidde op til659 km (WLTP)706 km (WLTP)620 km (WLTP)
Udstyrspakker inkluderet i Nordic EditionPilot-, Plus- og Klima-pakken, og frit farvevalgPilot- og Plus-pakken, og frit farvevalgPilot- og Plus-pakken, og frit farvevalg
Enkeltstående tilvalg inkluderet i Nordic EditionHarman Kardon premium sound1.3 Megapixel HD LED-forlygter
Ekstra udstyrPixel LED-forlygter
OpladningstilbehørAC-ladekabelAC-ladekabelAC-ladekabel

Om Polestar 2

Polestar 2 er en elektrisk bil produceret af det svensk-kinesiske bilmærke Polestar, som er et datterselskab af Geely. Modellen blev introduceret i 2020 og er den første fuldelektriske bil fra Polestar.

Den er bygget på Volvos CMA-platform, som den deler med blandt andet Volvo XC40. Polestar 2 er en femdørs hatchback med en elektrisk drivlinje.

Polestar 2 falder 131.000 kroner i pris i Danmark
Credit: Polestar

Bilen tilbydes i flere varianter, herunder modeller med enten en enkelt motor og forhjulstræk eller en dual-motor version med firehjulstræk. Afhængigt af batteristørrelse og konfiguration har Polestar 2 en rækkevidde på op til cirka 659 kilometer (WLTP).

Polestar 2 understøtter opladning ved både AC- og DC-ladestationer og kan lade med op til 205 kW ved hurtigladere, hvilket muliggør en opladning fra 10-80 % på cirka 28 minutter under optimale forhold.

Annonce:

Bilen er kompatibel med forskellige opladningsnetværk og kan også tilpasses til hjemmeopladning med en ladeboks.

Læs mere på Polestar.dk

Polestar 2 falder 131.000 kroner i pris i Danmark
Credit: Polestar
Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med op mod en million unikke brugere og syv millioner sidevisninger hver måned. Har du en idé til en god historie? Så skriv til boosted@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også