Paul Walkers fede bilsamling solgt for millioner af dollars

Størstedelen af den afdøde skuespillers bilsamling er solgt på auktion.

Da skuespilleren Paul Walker, der er bedst kendt for sin rolle i Fast and Furious-filmene, døde i 2013, efterlod han sig ikke bare en familie og en masse fans i sorg. En imponerende bilsamling stod også tilbage.


Historien om Walkers samling af køretøjer er i øvrigt en Hollywood-produktion værdig. Den tæller både tyveri, retssager og en rasende familie. Læs den vilde historie her.

LÆS OGSÅ: Mercedes skrotter 75 % af AMG-programmet


Nu er størstedelen af de 21 biler fra Walker-samlingen dog solgt på en auktion i Arizona, USA. Blandt de mest interessante firehjulede i samlingen er hele fem BMW E36 M3 Leichtbau. Bemærkelsesværdigt fordi fabrikken kun fremstillede 126 eksemplarer dengang i midt-90’erne.

Auktionens højdespringer blev da også en af Leichtbau-BMW’erne. Den, der havde kørt mindst – blot 4.600 miles – indbragte hele 385.000 dollars. Det er 2,6 millioner kroner. De fire andre indbragte mellem 220.000 og 258.000 dollars.

I alt blev der solgt biler for 2,3 millioner på auktionen. Det er 15,5 millioner kroner.