Annonce:

Første gang nogensinde: Passager dømt for vanvidskørsel

Kan man blive dømt for vanvidskørsel uden overhovedet at have rørt ved rattet i bilen? Ja, siger en dommer ved Retten i Glostrup.

En 15-årige pige kørte ikke bilen. Men sent om natten 8. marts i år sad hun på passagersædet i den bil, som hendes et år ældre kammerat havde stjålet. Herfra sejlede den 15-årige pige med tilråb som ‘kør, kør, kør!’ sin ven op til at forsøge at stikke af fra Københavns Vestegns Politi.

Af samme grund er hun – og kammeraten – nu begge dømt for vanvidskørsel. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

20 kilometer på tre hjul
Den vilde kørsel foregik i Hedehusene, Ishøj og Roskilde, i en bil som var stjålet i Hvidovre. Under den i alt 70 kilometer lange jagt på de to unge blev hastighedsgrænsen flere gange overskredet med 100 procent i byzoner, ligesom politiet også fulgte efter ‘forbyder-parret’ ud på noget motorvej og rundt i flere små byer.

20 af kilometerne kørte den 16-årige dreng på tre hjul, den ene fordæk fik politiet held til at punktere med en sømmåtte.

I retten kunne anklagemyndigheden med optagelser fra den 15-årige piges telefon bevise, hvordan hun guidede kammeraten bag rattet, mens hun råbte. For sin rolle i sagen har hun fået 6 måneders betinget fængsel.

Værre står det til for den 16-årige. Han har en betinget dom på ét år hængende over hovedet. Bilen må han heller ikke køre i en periode på otte år. Altså fra den dag han fylder 18 og er gammel nok til at køre bil.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Det er ifølge anklager i sagen Natali Nasr første gang nogensinde, at både fører og passager i en bil bliver dømt for vanvidskørsel.

– Der skete kun materiel skade, men det er et sandt held, der i hvert fald ikke skyldtes de tiltaltes adfærd, siger anklageren.


Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler