Oprør i EU: 91% er imod afgift på benzin og diesel

Hele 19 EU-lande, der repræsenterer 91 procent af befolkningen i unionen, gør nu oprør mod nye EU-afgifter på benzin og diesel. Kommissionen overvejer nu at trække i land.

Annonce

Et massivt oprør er brudt ud i EU. Hele 19 medlemslande, der tilsammen repræsenterer 91 procent af EU’s befolkning, kræver nu, at nye, planlagte afgifter på benzin og diesel bliver skrottet eller ændret markant.

Det er Tjekkiet, der står i spidsen for den voksende modstand.

De nye afgifter er en del af EU’s emissionshandelssystem, kendt som ETS2.

Annonce

Systemet skal efter planen træde i kraft i slutningen af 2027. Men nu ser det ud til, at den massive modstand har haft en effekt.

Tjekkiet i spidsen for oprøret

Det er den tjekkiske premierminister, Petr Fiala, der har samlet den store koalition af 19 lande.

De har sammen forelagt et dokument for Europa-Kommissionen, der kræver en ændring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Jeg er glad for, at vores indsats har båret frugt, for vi kan ikke lade emissionshandelssystemet ramme tjekkiske husstande, især lavindkomsttagere,” udtaler Petr Fiala i en erklæring.

Han oplyser, at EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, nu har reageret positivt.

– Kommissær Hoekstra annoncerede i dag offentligt, at Kommissionen vil overveje vores forslag og foreslå ændringer, siger Fiala.

Frygt benzinpris på 24 kroner literen

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Baggrunden for det store oprør er en frygt for de massive økonomiske konsekvenser for almindelige borgere.

ETS2-systemet vil tvinge landene til at betale nye CO2-afgifter til EU for alt fossilt brændstof.

Eksperter har tidligere advaret om, at det kan sende brændstofpriserne i vejret.


Nogle vurderinger tyder på en prisstigning på 1,2 kroner om året. Andre, mere dystre, prognoser peger på en mulig benzinpris på op mod 24 kroner pr. liter.

Den danske regering har selv beregnet, at ETS2 vil betyde en prisstigning på benzin på 1,09 kroner pr. liter i forhold til 2023-niveauet.

Det er de prisstigninger, som et massivt flertal af EU’s lande nu siger nej til.

Hele diskussionen om de kommende EU-afgifter er brandvarm.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle har en forskers forudsigelse om en benzinpris på 23 kroner literen, igen sat ild til debatten.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?