Oprør i EU: 19 lande vil skrotte benzin- og dieselafgift

Et flertal af EU’s medlemslande, herunder Frankrig, gør nu oprør og vil skrotte den nye “ETS2” på benzin og diesel. De frygter, den vil ramme almindelige borgere for hårdt.

Annonce

Et voksende oprør er under opsejling i EU. Hele 19 ud af 27 medlemslande vil nu have skrottet den nye og omstridte “ETS2-afgift”.

Eller Timmermans-afgiften efter ophavsmanden Frans Timmerman.

Det er en ny klima-afgift på benzin, diesel og gas, som vil gøre det markant dyrere at være almindelig borger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modstanden kommer på et tidspunkt, hvor mange europæiske husholdninger i forvejen er hårdt presset på økonomien.

Flere har ganske enkelt svært ved bare at få hverdagen til at løbe rundt.

Afgiften er en del af EU’s store klimaplan, “Green Deal”. Den er opkaldt efter den hollandske politiker Frans Timmermans, som var arkitekten bag planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye afgift skal efter planen træde i kraft i 2027.

Men nu ser det ud til, at den kan blive droppet, før den overhovedet bliver indført.

Frygt for regning på tusindvis af kroner

En række lande er begyndt at regne på, hvad den nye afgift reelt vil koste deres borgere. Og de er blevet chokerede over resultatet.

Den hollandske bank ABN Amro har for eksempel beregnet, hvad det vil betyde for en gennemsnitlig familie.

For en familie med en benzinbil og gasfyr i hjemmet vil den nye afgift betyde en ekstra årlig regning på mellem 319 og 489 euro. Det svarer til mellem 2.400 og 3.650 danske kroner.

For familier med lav indkomst og en ældre bil, vil den nye afgift derfor være for stor en byrde, advarer kritikerne.


Det er den frygt, der nu får et flertal af EU-landene til at trække i nødbremsen.

Frankrig frygter nye “Gule Veste”-protester

Ifølge avisen De Telegraaf har 19 ud af de 27 medlemslande rejst spørgsmålet under et nyligt møde for EU’s klimaministre.

Mere efter annoncen

De protesterende lande mener, at byrden på både private husholdninger og virksomheder simpelthen er for stor.

Især regeringen i Frankrig ryster angiveligt i bukserne over udsigten til en gentagelse af de voldsomme “Gule Veste”-protester.

Protester der blev udløst af netop stigende benzinpriser i 2018.

Mere efter annoncen

Selvom der i planen også er afsat penge til en social klimafond, der skal kompensere de hårdest ramte, er det tilsyneladende ikke nok til at dæmpe modstanden.

Mens politikerne altså kæmper om den nye “Timmermanns-afgift”, er der allerede andre uundgåelige prisstigninger på vej til danske bilister.

Som Boosted gentagne gange har sat fokus på, stiger ejerafgiften – også kaldet CO2-afgiften, grøn afgift eller vægtafgiften – nemlig i Danmark.

Selvom 2026 foreløbig er de sidste år med stigninger, får niveauet alligevel et voldsomt hak opad. Selv ikke veteranbiler går fri.

Tilbage ved ETS2-afgift er regeringen, som Boosted også har kunnet fortælle, kommet med et bud på hvor meget dyrere afgiften gør benzin og diesel.

I 2027 skal en almindelig bilist nemlig betale 1,09 kroner mere i afgift pr. liter benzin, mens en liter diesel stiger med 1,17 kroner, hvis regnestykket holder. Og det er i forhold til 2023-priserne.

Mere efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet