Opfinderen af centrallåsen går konkurs efter 168 år

Den tyske gigant Kiekert AG, der opfandt centrallåsen og leverer låsesystemer til hver tredje bil i verden, er gået konkurs efter 168 år.

Annonce

Efter 168 år i bilindustrien er den tyske gigant Kiekert AG, der opfandt centrallåsen i moderne biler, gået konkurs.

Konkursen ryster den i forvejen hårdt pressede tyske bilindustri og sender 700 medarbejdere ud i usikkerhed.

Det er byretten i Wuppertal, Tyskland, der tirsdag har erklæret virksomheden konkurs.

Det skriver det tyske medie NTV.

Annonce

Kiekert AG er en af de virkelige giganter i bilverdenen. Firmaet blev grundlagt i 1857 og er i dag verdensførende inden for låsesystemer til biler.

– Hvert tredje dørlåsesystem på verdensplan er baseret på et produktdesign udviklet af Kiekert, oplyser virksomheden selv.

Kinesiske ejere får skylden

Konkursen rammer den tyske del af koncernen, som har 700 ansatte. Datterselskaber i andre lande er indtil videre ikke berørt.

Ifølge ledelsen hos Kiekert AG ligger ansvaret for konkursen hos de kinesiske ejere.

Virksomheden blev i 2012 opkøbt af den kinesiske bildelsproducent Lingyun.

– Konkursen er konsekvensen af, at den kinesiske ejer ikke har stillet yderligere midler til rådighed og ikke har opfyldt sine økonomiske forpligtelser på hundredvis af millioner euro, lyder det fra administrerende direktør Jérôme Debreu i en erklæring.

Produktionen fortsætter indtil videre, mens de ansatte vil modtage løn fra den tyske stats konkursgaranti.

Ramt af amerikanske sanktioner

Artiklen fortsætter efter dette:

De kinesiske ejere er også årsagen til et andet stort problem for Kiekert. Virksomheden er blevet hårdt ramt af amerikanske sanktioner.

At have kinesiske ejere er blevet en stor hindring for at drive forretning i USA.

– Aktionæren, der er berørt af sanktionerne, nægter os adgang til vigtige markeder og finansiering, hvilket bringer vores forretning betydeligt i fare, siger Jérôme Debreu.

Ifølge virksomheden har amerikanske kunder trukket store, allerede afgivne ordrer tilbage.

Annonce

Samtidig har kreditvurderingsbureauer nedgraderet Kiekert på grund af de kinesiske ejere, og banker nægter at yde nye lån.

Konkursen hos Kiekert er den seneste i en lang række af dårlige nyheder fra den tyske bilindustri.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er en anden tysk gigant, ZF, også i dyb krise med en gæld på 77 milliarder kroner, hvilket har fået eksperter til at frygte for en endnu større konkurs.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce