Annonce

Opel ramt af konkurs – 287 ansatte skal fyres

Efter en konkurs hos Segula Technologies står det oprindeligt tyske bilmærke Opel uden et testanlæg. 287 ansatte mister jobbet.

Opels testanlæg i Tyskland, hvor kendte modeller som Kadett og Rekord blev pint og plaget inden lanceringen, lukker permanent fra 1. november 2025.

Lukningen er en direkte konsekvens af konkursen hos firmaet Segula Technologies, der drev anlæggene.

Det skriver det tyske medie Hessenschau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lukningen, der er et alvorligt slag mod Opels fremtidige udviklingsmuligheder, betyder, at 287 ansatte mister jobbet nu og her.

Segula Technologies overtog driften af Opels testfaciliteter i Rodgau-Dudenhofen og Rüsselsheim for nogle år siden. Med i aftalen fulgte 700 ansatte.

Men i juli måned i år måtte Segula kaste håndklædet i ringen og indgive en konkursbegæring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Redningsforsøg mislykkedes: 287 mister jobbet

Dengang var der stadig et spinkelt håb om at redde virksomheden gennem en rekonstruktion.

– For at muliggøre en ordnet og sikker rekonstruktionsproces har Segula Technologies GmbH ansøgt om selvadministration, sagde en talskvinde for selskabet til Bild i juli.

Men det håb er nu endegyldigt slukket.

Mere efter videoen

Rekonstruktionen er mislykkedes, og firmaet er ifølge de tyske medier “hinsides en egentlig redning”.

Konsekvensen er, at de 287 tilbageværende ansatte nu mister deres job, og at portene til de historiske testanlæg låses permanent fra fredag den 1. november.

Jagten på en ny operatør

Opel, der fortsat ejer selve anlæggene og har lejet dem ud til Segula, står nu uden testfaciliteter i Tyskland.

Ifølge Hessenschau leder Opel nu “desperat” efter et nyt firma, der kan overtage driften. Men indtil en løsning er fundet, er anlæggene lukket på ubestemt tid.

Testbanerne i Rodgau-Dudenhofen blev åbnet helt tilbage i 1966.

Anlægget er legendarisk i bilindustrien og indeholder alt fra højhastighedsovaler og krævende landevejsstrækninger til ‘torturbaner’ med ujævne brostensbelægning og grusbaner til udskridningstests.

Mere efter annoncen

Utallige Opel-modeller – fra de tidlige klassikere til nutidens Mokka og Grandland – er blevet udviklet og testet samme sted.

Ny Opel kan blive en kineser

Lukningen af testanlæggene er et trist symbol på den situation, Opel befinder sig i.

Mere efter annoncen

Siden mærket blev en del af den store Stellantis-koncern (bl.a. Peugeot, Citroën, Fiat, red.), er Opels selvstændighed og tyske identitet gradvist blevet udvandet.

Det meste af udviklingsarbejdet er flyttet til Frankrig.

Opel må i dag primært “tage til takke” med teknologi og platforme udviklet af de franske søstermærker.

Lukningen kommer samtidig med, at der verserer rygter om yderligere udvanding af Opel-mærket.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, overvejer Stellantis angiveligt at tage en billig, kinesisk SUV fra mærket Leapmotor og sælge den med et Opel-logo på fronten.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler