Ifølge Opel har mærket nu kortlagt de 5 ting, der oftest får skænderierne til at blusse op i op køreturen. Næsten halvdelen frygte bilferien med børn ombord.
Over halvdelen af alle forældre frygter at tage på bilferie med deres børn.
En ny undersøgelse fra Opel (Vauxhall i England, red.) afslører, at hele 47 procent af forældrene finder en lang køretur mere stressende end at tage på ferie i udlandet.
Frygten skyldes især de konstante skænderier og utilfredsheden i kabinen.
Undersøgelsen, der har spurgt et stort antal forældre, afslører de fem ting, der skaber flest spændinger og stress bag rattet.
Den klassiske klagesang “Er vi der snart?” skal kun lyde tre gange i løbet af turen, før forældrene føler ifølge undersøgelsen sig irriterede.
Hele 55 procent af forældrene siger af samme grund, at de er blevet mere usikre på, om de overhovedet gider køre langt med deres familie ombord i den samme bil.
Børnenes sult er den største stressfaktor
En af de helt store kilder til konflikter er ifølge undersøgelsen børnene. Eller mere konkret sulte børn.
Mere end en tredjedel (34 procent) af forældrene angiver, at sult er den første klage, der bliver luftet i bilen.
De fem største stressfaktorer, der kan få køreturen til at koge over, er:
- Kedsomhed (50 procent)
- Søskende-skænderier (37 procent)
- Sult (34 procent)
- Behov for at underholde børnene (35 procent)
- Manglende telefonsignal (14 procent)
Den massive stress, de konflikter kan udløse, får mange forældre til at reagere drastisk.
Mere end halvdelen (52 procent) har truet med at vende om. Altså helt afbryde turen. Måske endda hele ferien.
Hele 34 procent siger, at de faktisk har gjort alvor af truslen.
Simple tricks: Sådan undgår du en katastrofe-ferie
– Bilture er en fantastisk mulighed for at skabe forbindelse som familie,” siger Steve Catlin, direktør for Opels britiske brand Vauxhall.
– Men når betingelserne ikke er perfekte, kan det få spændingerne til at koge over.
Han understreger vigtigheden af forberedelse. Særligt hvis roen skal sænke sig over bagsædet.
Næsten tre fjerdedele (71 procent) af forældrene forbereder snacks og drikkevarer for at forhindre sultende børn i at ødelægge alt på forhånd.
Samtidig fremhæver 45 procent af forældre, at streaming af musik via smartphones er direkte afgørende.
-Det er vigtigt at have en bil, der kan hjælpe med at gøre rejsen lettere, siger Steve Catlin.
Opel er ikke det eneste mærke, der fokuserer på stress og tålmodighed bag rattet.
Den manglende tålmodighed er et generelt problem for bilister. Det behøver ikke kun være passagerne, der er problemet. Bag rattet kan den være lige så gal.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, indrømmer hele 3 ud af 10 bilister i en ny test fra If at de foretager livsfarlige overhalinger af cyklister. De gør det ofte, fordi de mister tålmodigheden ved at vente for længe.


