Olien skiftes hver uge – Mercedes har kørt 7 mio. kilometer

De syv millioner kilometer er det samme som 5.000 kilometer hver eneste uge. Og det helt uden at forlade Gran Canaria, hvor denne W 123 kom på vejene i 1988.

Annonce

På hele Gran Canaria finder du måske ikke noget mere sejlivet end den rød-hvide Mercedes 240 D. Den kører nemlig øen rundt i døgndrift.

Det skriver Tenerife News.

De mange kilometer om ugen – det bliver helt konkret til 5.000 kilometer på 7 dage – betyder 52 olieskift om året. Ja, det er et om ugen. Til gengæld har bilen alene på de år kørt en distance der svarer til 175 gange Jorden rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hele begyndte i 1986 med en ekstra lang udgave af W 123’eren, som Mercedes på det tidspunkt havde haft på programmet i ni år.

LÆS OGSÅ: Aktivister får 5 års fængsel for at spærre motorveje

Den ekstra akselafstand efterlader plads til en tredje sæderække. Den 5,36 meter lange Mercedes har på den måde plads til 8 passagerer. Inklusiv chaufføren selvfølgelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skulle dog gå hele to år fra leveringsdatoen i 1986, før ombygningen var klar og bilen kunne trille sine første kilometer. Siden er den ikke stoppet for meget andet end at sætte passagerer af, tanke diesel og ‘lidt’ olieskift.

Den gamle Mercedes har en firecylindret dieselmotor med 72 hestekræfter, og så indgår den i tre otte-timers vagter om dagen. Den slags lader sig ikke gøre uden grundig vedligeholdelse.

For hver million kilometer bliver motoren nærmest skilt ad og efterset eller i det mindste grundigt kontrolleret. Skulle motoren en dag stå af, har taxavognmanden allerede en anden motor liggende klar.

Artiklen fortsætter efter dette:

I 2008 gennemgik taxaen i øvrigt en større restaurering. På det tidspunkt havde den kørt lige knap 4 millioner kilometer. Undervejs blev undervognen strammet op, bremserne udskiftet med nogle større og alle sæder blev ombetrukket.

De mange millioner kilometer triller tydeligt ind på triptælleren, så både chaufførerne og passagererne kan følge med i kilometer-kongens liv.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?