OL-vindere får en Toyota Corolla i præmie

Der er stor forskel på, hvordan de enkelte lande behandler deres OL-deltagere som får guld, sølv eller bronze hængt om halsen. Nogle får millioner, andre en Corolla.

Annonce

Nu er der i udgangspunktet ikke noget galt med at få en Toyota Corolla. Særligt ikke hvis den er givet som gave og derfor er gratis.

Men i Polen supplerer man alligevel pengepræmien for en guldmedalje, der løber op i 180.000 euro svarende til 1,3 millioner kroner med en… Toyota Corolla.

Udover pengene og bilen får de polske atleter også en fuldt møbleret toværelses lejlighed og betalte ferier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver BBC.

Andre lande er straks mere generøse. Altså når det kommer til pengene, som atleterne får i hånden. Eksempelvis har Singapore en politik om, at en guldmedalje under vinter-OL skal udløse en pengepræmie på 5 millioner danske kroner.

Hongkong følger efter med et beløb på 4,8 millioner kroner, mens Malaysia ‘betaler’ atleterne lige knap 1,7 millioner kroner for den fineste medalje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammenlignet med de beløb er det, som en dansk OL-vinder kan få fra Team Danmark, en direkte hån mod de forskellige sportsgrene.

Under OL i Tokyo i 2021 fik en dansk guldvinder 100.000 kroner, mens en sølvmedalje udløste 70.000 kroner og bronze gav 50.000 kroner. Beløbet er dog skattefrit.

Vinter-OL som i 2026 afholdes i Italien løber indtil 22. februar. Men det ser sort ud for Danmark. For mens nordmændene og svenskerne har hentet henholdsvis 32 og 14 medaljer, har Danmark lige præcis 0 at ‘prale’ af.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?