Officielt: Mercedes dropper C 63 AMG med 4 cylindre

Forhandlerne kan ikke sælge den, kunderne vælger Audi eller BMW – og nu dør den 4-cylindret C 63 AMG. Afløseren får dog ikke en V8-motor.

Annonce

Den 4-cylindrede Mercedes C 63 AMG er sådan noget, kun en mor kan elske. Og nu skal modellen dø.

Det bekræfter AMG-chef Michael Schiebe over for Edmunds.

Helt konkret siger han, at M139i-motoren – altså den 4-cylindrede benziner med de dobbelte turboer – vil blive udfaset med den nuværende C-Klasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og den kommer ikke igen.

Ifølge Michael Schiebe var og er det nemlig for omkostningstungt af få de fire cylindre til at overholdene emissionskravene i de nye Euro 7-regler.

Men bare rolig. For der kommer en ny topmodel. Også inden for C-Klassen. Og her vil Mercedes godt bruge penge på at leve op til Euro 7. Men der skal lidt flere cylindre til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desværre for mange fans af den ikoniske blanding af V8-motor og C-Klassen vender de 8 cylindre ikke retur.

I stedet bruger Mercedes kræfter på at modificere den 3-liters rækkesekser fra CLE 53, så den kan klare alle nye og kommende krav fra EU’s side.

Tilsyneladende mener Mercedes, at motoren uden hybridpakke vil være lettere (og billigere, red.) at få gennem EU’s regelsæt.

Læs videre efter annoncerne

Lige nu yder den 3-liters rækkesekser dog kun 449 hestekræfter og 560 Nm. Til sammenligning har den nuværende C 63 AMG 680 hestekræfter og 1.080 Nm, når man lægger musklerne fra elmotoren oveni.

Men det har altså ikke være nok til at overbevise kunderne. Allerede for flere år siden klagede Mercedes-forhandlerne over, at de ikke kunne sælge en C 63 AMG med bare 4 cylindre.

Kunderne flygtede i stedet over til Audi og BMW der tilbyder flere modeller med både rækkesekser og V8-motor.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler