Officielt: Mazepin må køre Formel 1 igen

Foto: Haas F1

Den russiske racerkører må køre med i Formel 1 igen. Hvis et hold da gider have ham på gridden. 

Nikita Mazepin fik sparket ud af Haas-garagen, da hans hjemland for i februar 2022 invaderede Ukraine. Siden kom Mazepin-familien også på EU’s sanktionsliste på grund af tætte bånd til Ruslands præsident Vladimir Putin.

LÆS OGSÅ: Synshaller: Dette er ofte et problem for elbilerne

Reklameblok:



Men EU gik dog ét skridt for langt over for Nikita Mazepin, da man forbød den unge russer at rejse ind i EU. Det har den Europæiske Unions Domstol netop afgjort. Afgørelsen betyder, at Mazepin junior nu igen må køre med i Formel 1. Dog under neutralt flag.

En dårlig statistik 
Altså hvis han kan finde sig et sæde. Og det er straks mere usandsynligt. I et interview med det franske nyhedsbureau AFP siger Nikita Mazepin, dog at han glad for domstolens afgørelse.

– Jeg er meget glad for afgørelsen. Den giver mig håb om at fortsætte min karriere inden for professionel motorsport. Jeg vil gøre alt for at kompensere for det år, jeg har tabt. Jeg vil gøre alt for at komme tilbage til sporten, som jeg elsker.

Reklameblok:



Reklamelink:
Er kæresten trist og sur? Bare rolig, her er den rette kur!

Mazepins statistik hos Haas efterlader dog ikke den unge russer mange chancer for finde et sæde i motorsportens kongeklasse. I sin éne Formel 1-sæson udgik han i fem løb. I de løb, han trods alt gennemførte, nåede han aldrig det ternede flag på noget bedre end en 15. plads.

 

 

Reklamelink:
Skal kæresten forkæles med lækkerier? Så klik her og se mere!

Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over otte år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk