Annonce

Nyt statsejet kinamærke kommer til Danmark

Det statsejede kinesiske bilmærke Changan er ved at gøre sig klar til et indtog på det danske bilmarked. Kinamærket kalder sig en af de fire største i landet.

Annonce

Du har måske ikke hørt om Changan. Men det kommer du til. For nu ruller det statsejede kinamærke snart indover Danmarks grænser.

Det oplyser mærket i en pressemeddelelse.

Partner i PR-bureauet Burson Denmark, Andreas Hedensten, som Motor-magasinet citerer, oplyser, at en aftale med en dansk importør er ved at være på plads. Han vil dog ikke oplyse hvilken.

Annonce

– Men jeg vil gerne slå fast, at det er ganske sikkert, at mærket kommer til Danmark, siger han.

Danmark er i lighed med Holland og Tyskland med i det første fremstød for Changan på europæisk jord.

LÆS OGSÅ: Elbil udbrændte totalt – måtte fjernes med gaffeltruck

– Bilproducenten træder i første omgang ind på det danske, norske, tyske og hollandske marked i 2024.

– Allerede i september i år registrerede Changan sine datterselskaber i Tyskland og Holland. Changan planlægger at træde ind på det schweiziske, svenske og finske marked i starten af 2025, efterfulgt af det britiske marked i juli 2025, hvor ambitionen fortsat er at operere gennem datterselskaber.

– I 2026 er målet at ekspandere til Spanien og Italien. Den gradvise ekspansion er i tråd med Changans mål om at etablere sig på alle større europæiske markeder inden 2028, hedder det i pressemeddelelsen.

Den første model i Danmark er Changan Deepal S07, som angiveligt er udviklet på Changans designcenter i Italien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af samme grund mener mærket også allerede at kende til de europæiske bilisters krav, behov og forventninger til nye elbiler. Changan oplyser endvidere, at modelprogrammet over de kommende år vil blive udvidet gradvist.

I første omgang kommer SUV’en Deepal S07 til Danmark i løbet af 4. kvartal i år. Bilen kører kun på strøm, men nogle priser er der ikke spor af i pressematerialet. I Kina koster bilen fra 170.000 yuan. Det svarer til 162.000 danske kroner.

Det er dog ikke alle, der er lige vilde med de kinesiske elbiler. Eksempelvis advarer en svensk professor i cybersikkerhed mod at dele hemmeligheder i en Volvo. Den kinesiske stat kan nemlig lytte med. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?