Nyt EU-krav kan gøre elbiler meget dyrere i Danmark

Fra august 2025 skal bilmærkerne leve op til nye EU-regler for batterier. Det kan gøre elbiler dyrere for danskerne.

Annonce

Nye EU-krav til elbilers batterier træder i kraft fra august 2025.

Det betyder, at bilmærker som BMW, Mercedes, Volkswagen, Tesla, Volvo og MG bliver underlagt et endnu strengere regelsæt for batterier.

De – altså bilmærkerne – skal fremover fortælle EU om deres arbejde med at sikre en bæredygtig og ansvarlig batteriproduktion.

Den nye EU-forordning stiller skarpe krav. Bilmærkerne skal dokumentere hele batteriets livscyklus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder alt fra udvinding af råstoffer til produktion, brug og genanvendelse. Målet er at øge gennemsigtigheden. Samtidig skal det fremme en mere miljøvenlig tilgang i industrien.

En ny rapport fra organisationen Transport & Environment (T&E) kaster lys over, hvordan bilmærkerne allerede nu forholder sig til de kommende krav.

Rapporten viser store forskelle mellem de forskellige mærker. Nogle producenter får ligefrem ros for deres håndtering af batterierne.

Især BMW, Mercedes og Volkswagen fremhæves positivt i rapporten. De her tre europæiske giganter har allerede etableret procedurer for, hvordan batterierne skal håndteres og ikke bare lægges i elbilerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De – altså bilmærkerne – identificerer og håndterer risici i deres forsyningskæder. Råstofferne i batterierne kan spores helt tilbage til minerne.

Bilmærkernes ansvar og udfordringer

Volvo og Tesla placerer sig også relativt godt i T&E’s analyse. De når dog ikke helt op på niveau med de tre førende mærker.

Volvo mangler ifølge rapporten procedurer til at identificere og håndtere alle risici forbundet med batteriproduktion.

Læs videre efter annoncerne

Tesla har på sin side endnu ikke forpligtet sig til at forhindre skovrydning i forbindelse med udvinding af batterimaterialer.

Det er et område, hvor T&E ser plads til forbedring hos den amerikanske elbilproducent. Det er vigtige detaljer i en ellers kompleks forsyningskæde.

I den anden ende af skalaen finder vi den kinesiske koncern SAIC. SAIC ejer blandt andet bilmærket MG.

Mere efter annoncen

De klarer sig dårligt i rapportens evaluering på tværs af alle kategorier. Det indikerer et betydeligt efterslæb i forhold til bæredygtighedsstandarder.

Andre kinesiske producenter som Geely, der ejer Volvo og Polestar, og BYD halter også bagefter de europæiske konkurrenter.

Kineserne mangler ifølge T&E robuste systemer til at sikre ansvarlighed i deres batteriproduktion. Det er en udfordring for de her mærker.

– Europæiske bilmærker er meget længere fremme i, hvor forberedte de er sammenlignet med kinesiske, lyder det i rapportenw

Mere efter annoncen

Resultaterne fra T&E’s rapport stemmer overens med lignende undersøgelser. Organisationen Amnesty International nåede frem til lignende konklusioner i en rapport fra 2024.

EU’s papirregel kan koste bilisterne dyrt

De nye EU-regler vil utvivlsomt sætte yderligere pres på alle bilproducenter. De skal skærpe deres fokus på bæredygtighed i hele batteriets værdikæde. Det gælder især indkøb af råmaterialer som lithium, kobolt og nikkel.

Udvindingen af de her materialer er ofte forbundet med store miljømæssige og sociale udfordringer. Det kan være alt fra højt vandforbrug og forurening til problematiske arbejdsforhold i minerne. Gennemsigtighed er derfor afgørende.

Spørgsmålet er så, hvor bilfabrikkerne sender regningen for det ekstra papirarbejde, som EU har gjort til lov, hen. Umiddelbart er der kun et sted at hente penge. Nemlig hos kunderne i form af dyrere biler.

Foreløbig kan danske bilister dog trøste sig ved, at regeringen alligevel ikke vil hæve registreringsafgiften. Faktisk taler man nu om helt at afskaffe den mere end 100 år gamle og meget forhadte afgift. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder