Annonce

Nyt elbilbatteri får strøm fra atomaffald

Det betragtes bare som affald, der skal ned i jorden og gemmes væk. Men nu vil amerikanske forskere lave strøm til elbiler fra atomaffald.

Forskere fra Ohio State University har udviklet et batteri, der kan udnytte energien fra atomaffald.

Batteriet indeholder scintillatorkrystaller, der udsender lys, når de udsættes for gammastråling. Det er lige det lys, som forskerne siger kan opfanges af solceller og omdannes til strøm i elbilers batterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen af batteriet er offentliggjort i tidsskriftet Optical Materials: X.

– Vi høster noget, der i naturen betragtes som affald og forsøger at gøre det til en skat, siger Raymond Cao, en af forskerne bag batteriet.

En prototype af batteriet er blevet testet med de radioaktive stoffer cæsium-137 og kobolt-60. Batteriet er en terning på fire kubikcentimeter. Lige nu er det dog begrænset med den effekt, forskerne kan få ud af teknologien. Men strøm kan det godt blive til.

– Der er stadig meget plads til forbedringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Men jeg tror på, at denne tilgang vil skabe en vigtig niche for sig selv i både energiproduktionen og sensorindustrien i fremtiden, siger Raymond Cao.

Forskerne vurderer, at teknologien kan bruges på steder, hvor der i forvejen er meget radioaktivt. Eksempelvis derfor der allerede lagres affald fra atomkraftværker.

Batteriet, der kører på atomaffald, er dog ikke lige om hjørnet. Det er teknologien ganske enkelt alt for dyr til, lyder det. Alligevel tror amerikanerne på ideen.

Mere efter videoen

– Atombatterikonceptet er meget lovende, siger Raymond Cao.

Atomaffald er dog ikke det eneste, der ‘rodes’ med i jagten på bedre og billigere batterier til elbiler. Solid state-teknologien har i årtier været udråbt som elbilernes helt store gennembrud.

Men det er et gennembrud, som i den grad lader vente på sig. Flere af de helt store bilmærker har sagt, at de er i gang med udviklingen.

Hos Mercedes køres der testkilometer med teknologien i øjeblikket. Men tyskerne mener, der går år, før en egentlig serieproduktion er realistisk. Læs mere om det her.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også