Nyt bilmærke skal bygge alle elbiler for Volkswagen

Volkswagens kommende elbiler, herunder VW Every1 og Audi-modeller, skal alle bygges med software fra Rivian R2-platformen, ifølge ny udmelding fra toppen i Wolfsburg.

Annonce

Volkswagen milliard-dyre partnerskab med Rivian får nu vidtrækkende konsekvenser for hele koncernens kommende elbiler.

Ifølge Rivians øverste softwarechef, Wassym Bensaid, vil den amerikanske bilproducents nye R2-platform ikke kun bruges i egne modeller. Den skal danne grundlag for alle nye elbiler i Volkswagen-gruppen.

Det betyder, at alt fra VW Every1 til Audi og Porsche kommer til at dele samme tekniske arkitektur.

Systemet vil være identisk med det, Rivian selv bruger i deres næste SUV, R2, som forventes lanceret i 2026.

Annonce

R2-platformen er bygget op omkring en modulær zonal arkitektur. Det er den softwarestruktur, der gør det muligt at styre bilens funktioner mere effektivt via færre centralenheder.

Volkswagen vil nu tage den teknologi og bruge den i hele sit mærkeunivers fra Skoda til Lamborghini.

VW ID.1 og Audi skifter software-arkitektur

Volkswagen har tidligere kæmpet med udviklingen af egen software gennem datterselskabet Cariad.

Flere forsinkelser og fejl har ført til kritik internt og eksternt samt uhyggeligt store milliardtab. Læs mere om det her.

Med samarbejdet med Rivian vil Volkswagen forsøge at rette op på netop det.

Det begynder med VW Every1 (ID.1, red.), som er mærkets kommende, mere prisvenlige elbil. Modellen får allerede fra begyndelsen Rivians softwarearkitektur indbygget.

Den skal herefter rulles ud til nye modeller i både Audi-, Skoda- og Porsche-programmerne.

Artiklen fortsætter efter dette:

Også Volkswagens kommende elbilsmærke Scout får adgang til teknologien. Scout er planlagt som et selvstændigt elbilsmærke med fokus på SUV’er og pickupper.

Flere mærker får adgang til Rivian R2-teknologien

Ifølge Wassym Bensaid vil alle mærker under Volkswagen-koncernen få adgang til Rivian R2-platformen. Det gælder også luksusmærker som Lamborghini og nicheproducenter som Seat.

– Arkitekturen bag og i R2 er fleksibel nok til at kunne skaleres op og ned afhængig af model og mærke, siger Bensaid til Yahoo Finance.

Han understregede, at det ikke kun handler om software, men om hele den måde, bilernes elektronik bygges op på.

Volkswagen har forpligtet sig til at investere knap 35 milliarder kroner (svarende til fem milliarder dollars) i samarbejdet. Det gør Rivian til en af de vigtigste teknologiske partnere i koncernen.

Rivians rolle bliver central i VW’s elbilsatsning

For Rivian betyder aftalen en markant udvidelse af virksomhedens indflydelse, selvom mærket stadig er relativt nyt i bilverdenen.

R2-platformen bliver ikke kun motoren i Rivians egne biler – den bliver også en slags standard i nogle af Europas mest kendte bilmærker.

Volkswagen har ikke bekræftet, hvornår de første biler med den nye platform kommer på gaden, men udviklingen af VW Every1 indikerer, at det kan ske allerede fra 2026.

Samtidig har Rivian understreget, at samarbejdet ikke betyder, at de opgiver deres egen softwareudvikling. Tværtimod forventer de at videreudvikle R2-platformen i takt med, at teknologien skrider frem.

Flere teknologiske skift i elbilbranchen

Volkswagen er langt fra det eneste mærke, der ser mod samarbejde med teknologivirksomheder. Både Mercedes-Benz og BMW har tidligere indgået aftaler med techfirmaer for at styrke softwaredelen i deres elbiler.

Annonce
Annonce

Men med Rivian-aftalen får Volkswagen nu en mere integreret tilgang. Det er ikke bare software, men hele bilens elektroniske arkitektur, der lægges om.

Boosted tidligere fortotalt om Rivians planer med R2-modellen, og hvordan mærket håber, at den kan lukke et dundrende underskud i forretningen.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce