Annonce

Nyt bagsæde koster 600.000 kr. – bilen er 150.000 værd

Bilimportøren krævede 600.000 kroner for et bagsæde. Altså til en bil der er 150.000 kroner værd. Bilistens forsikringsselskab er i chok.

Annonce

Det er ikke kun kofangere, lygter og batterier, der er dyre til nye biler. Det er bagsæder tilsyneladende også.

Til Motor.no fortæller forsikringsselskabet If, at de står med en regning på 600.000 norske kroner for et bagsæde til en bil, der er 150.000 kroner værd.

For at sætte det ind i en dansk kontekst svarer det til, at et nyt bagsæde i en bil til små 100.000 kroner koster næsten fire gange så meget.

Annonce

– Vi fik en pris på 600.000 kroner for et nyt bagsæde, siger Vidar Brustad, chef for pris- og indkøb hos If, til Motor.

Også hos Gjensidige, der i lighed med If er til stede i Danmark, har man oplevet at få tilsvarende priser på nye reservedele til brugte biler. Ingen af selskaberne vil dog ifølge Motor oplyse, hvilke biler det drejer sig om.

Ifølge forsikringsselskaberne handler det om at beskytte forhold til både bilmærkerne og deres importører. Men selskaberne vil gerne bekræfte, at det er priser, de har fået på at udskifte skadede dele i kundernes biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos forsikringsselskaberne er man forfærdet over de høje priser. Og hvis den slags fortsætter, er der kun ét sted at hente pengene – nemlig hos kunderne i form af endnu højere forsikringspræmier.

I forvejen er priserne på forsikringer – især dem til biler – skudt i vejret de seneste par år. Det hjælper bestemt heller ikke, at folk i elbiler generelt laver flere og meget dyrere skader. Læs mere om det her.

Hos Gjensidige undrer kommunikationschef Bjarne Aani Rysstad sig dog også over de andre priser på nye reservedele. Forsikringsselskabet er eksempelvis fortvivlet over, at noget så simpelt som en gummiliste koster 10.000 norske kroner.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Hvordan kan en simpel gummiliste på en dør koste 10.000 kroner, spørger kommunikationschefen rektorisk.

Ifølge konkurrenten If er priserne på reservedele i snit steget med 45 procent på fire år. Altså fra lige før corona-pandemien i 2020 til 2024. Nogle mærker har endda øget deres priser med 62 procent.

På den måde kan selv et stenslag udvikle sig til en skade, hvor værkstedsregningen løber op i 100.000 norske kroner svarende til 65.000 danske kroner.

Annonce for Auto Show

En lillebitte sten kan ved et uheld ramme både forruden, sensor, forlygter og andre følsomme dele på bilen. Og så løber regningen op i titusindvis af kroner, lyder forklaringen fra Gjensidige.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?