Udviklere sagde op i protest over Need for Speed-spil

Vi skal godt nok mere end 20 år tilbage i tiden til Need for Speed “Most Wanted”-dagene. Men én enkelt funktion var så kontroversiel, at udviklerene sagde op på stribe.

Annonce

Året er 2005, og Need for Speed Most Wanted er lige udkommet.

Men det var nær ikke blive til noget. Det fortæller en række udviklere, som var med på holdet bag spillet, nu i en Youtube-video. En funktion i spillet var nemlig så kontroversiel, at flere sagde op.

I en to timer lang samtale fortæller Scott Probin, Brendan Cohoe og Russell Rice, at flere på udviklerholdet sagde op, fordi de af deres chefer fra Electronic Arts blev bedt om at indarbejde en slowmotion-funktion kaldet Speedbreaker i spillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– De (Electronic Arts, red.) ville have den der slowmotion-knap, og det var så kontraintuitivt i et bilspil for mange af os, at nogle pakkede sammen og sagde op.

Slowmotion-effekten var ellers ekstremt populær blandt andre spiludviklere- og udgivere. Udover Need for Speed-spillet blev det også brugt i Rockstar-lanceringen Midnight Club.

Og så selvfølgelig i Matrix-filmene som for alvor gjorde effekten populær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag er der ikke meget af Need for Speed tilbage. Udgiveren Electronic Arts har rykket udviklerne rundt til andre projekter, så bilspil-serien i dag ligger stille.

Samtidig med nyheden om Need for Speeds sandsynlige endeligt kom det frem, at det EA-støttet medie SpeedHunters, der baserede på bilkulturen bag Need for Speed, var blevet lagt ned.

Fans har ellers skreget på genudgivelser af en række populære Need for Speed-spil som Underground-serien og Most Wanted i flere år. Faktisk er det blevet så populært, at fans på egen hånd har lavet grafiske optimeringer af spillene fra de tidlige og sene 00’ere.

Det seneste Need for Speed-spil er Unbound fra 2022. Det er i sin levetid blev opdateret ni gange. Men den seneste opdatering ligger helt tilbage i 2024. Spillet blev dog pudset af og udgivet til Amazons cloudplatform Luna i juni 2025.

Ifølge Eurogamer insisterer EA på, at udviklerne vender tilbage til Need for Speed. Ingen af cheferne kan dog sætte en dato på noget som helst.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet