EU-støttet satsning vil presse elbilens spænding markant i vejret og gøre op med et af de største kritikpunkter ved elbilen: langsom opladning.
Ladetiden har i årevis været elbilens akilleshæl. Men nu vil et nyt tysk projekt tage et markant teknologisk spring og hæve spændingen i fremtidens elbiler til over 1.000 volt.
Målet er klart: Drastisk kortere ladetider og mere effektive drivlinjer.
Projektet hedder ODYSSEV og er støttet af EU’s Horizon Europe-program. Forskere fra blandt andet TU Dortmund arbejder sammen med industripartnere om at udvikle næste generation af højvolt-arkitektur til elbiler.
Ifølge professor Markus Thoben fra TU Dortmund er det et naturligt næste skridt.
“Spændingsteknologier over 800 volt muliggør ikke blot markant kortere ladetider, men også lettere køretøjer takket være tyndere kabler og en højere samlet effektivitet gennem reducerede energitab,” siger han.
Mere spænding giver mere effekt
I dag kører de fleste elbiler med 400 volt. Enkelte nye modeller anvender 800 volt for at kunne lade hurtigere. Over 1.000 volt vil være et nyt niveau.
Teknisk set handler det om at øge spændingen i stedet for strømstyrken. Højere spænding betyder, at man kan overføre mere effekt gennem systemet uden at skulle bruge tykkere kabler.
Det giver flere fordele. Blandt andet kortere ladetider, lavere energitab og mindre varmeudvikling.
Men det er ikke uden risiko
Springet over 1.000 volt er dog langt fra simpelt. Når spændingen stiger, øges kravene til isolering og sikkerhed markant.
Traditionelle silicium-baserede halvledere presses til grænsen, og batterierne skal kunne håndtere store mængder energi på kort tid uden at blive for varme.
Derfor arbejder forskerne med hele drivlinjen samlet. Nye kraftmoduler, specialudviklede halvledere, onboard-ladere og invertere skal spille sammen i en ny arkitektur.
Der udvikles også en elmotor, som er optimeret til det højere spændingsniveau, samt et fleksibelt batterisystem.
En stor del af udviklingen sker digitalt. Avancerede simuleringer bruges til at teste systemerne, før de første prototyper bygges. Ifølge projektets forskere skal det forkorte udviklingstiden og reducere omkostningerne.
Kan ændre oplevelsen af elbiler
800 volt har allerede rykket grænserne for lynladning. Hvis over 1.000 volt bliver hverdag, kan opladningstiden komme endnu tættere på den tid, det tager at fylde en tank med benzin.
Projektet løber i 42 måneder og afsluttes med test af en demonstrator i Tyskland. Først derefter vil man vide, hvor tæt teknologien er på serieproduktion.
Men ambitionen er tydelig: At gøre elbilen hurtigere at lade, lettere og mere effektiv – og dermed fjerne endnu en barriere for dem, der stadig tøver.
