Volkswagen-partner laver Temu-kopi af Porsche Taycan

Den ligner til forveksling. Men den nye Z7 fra SAIC, der har været Volkswagens partner i Kina siden 1980’erne, er alt andet end Porsche Taycan.

Annonce

Bilerne på billederne i denne artikel er ikke en Porsche Taycan. Selvom det til forveksling ser sådan ud.

I stedet er der tale om en SAIC Z7. Hvordan den kinesiske bilkoncern overhovedet er sluppet afsted med den slags er uvist. For lighed er slående.

Nærmest kriminel. Men en forklaring kan være, at SAIC har været Volkswagens partner i Kina siden 1980’erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var SAIC, der i 1985 åbnede dørene til Kina for Volkswagen. Faktisk var den tyske gigant bare det andet udenlandske bilmærke, der nogensinde havde fået adgang til diktaturstaten.

Og nu føler SAIC måske, at der skal betales tilbage. Alt fra døre til formen på bagklappen over baglygterne og de rammeløse døre er i hvert fald identisk med Porsche Taycan.

Selv fælgene fra konceptet Mission E, der blev præsenteret på Frankfurt Motor Show i 2015, kan vi finde på SAIC Z7.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at gøre ondt værre er der tilmed også en kopi af den lidt længere Taycan Sport Turismo. Den kalder SAIC for Z7T Wagon.

Det eneste, SAIC endnu ikke har villet sige noget om, er teknikken i bilerne. Indtil videre har vi kun billederne at gå ud fra.

Porsche har ifølge Boosteds oplysninger endnu ikke kommenteret på sagen.

Læs videre efter annoncerne

I Danmark er SAIC-koncernen bedst kendt for at være virksomheden bag det i dag kinesiske MG. Mærkets forhandlere fik i 2025 godt 3.000 biler udstyret med danske nummerplader.

Det er kun lidt færre end ligeledes kinesiske Xpeng og det kinesisk ejede Volvo Cars i samme periode.

Volkswagen-partner laver Temu-kopi af Porsche Taycan
Volkswagen-partner laver Temu-kopi af Porsche Taycan
Volkswagen-partner laver Temu-kopi af Porsche Taycan
Volkswagen-partner laver Temu-kopi af Porsche Taycan
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet