Toyotas nye elbil er en SUV-bastard, der drømmer om at være en stationcar

Toyota bZ4X Touring er landet hos danske forhandlere med mere plads, op til 591 km rækkevidde og pris fra 349.990 kr.

Annonce

Toyota har fået endnu en elbil ind i de danske udstillingslokaler. Den nye bZ4X Touring er netop landet hos Toyota-forhandlerne, og bilen placerer sig et sted mellem stationcar og SUV. En slags praktisk familie-bastard med høj siddeposition og kæmpe bagagerum.

Toyota Danmark oplyser, at bZ4X Touring bliver mærkets fjerde nye dedikerede elbil i Danmark i år.

Forhandlerne har allerede fået den opdaterede bZ4X, Urban Cruiser og C-HR+ ind. Alle tre ligger efter årets første fem måneder blandt de ti mest populære nye bilmodeller i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Toyotas nye elbil er en stationcar, der ikke vil være en SUV
Foto: Toyota Danmark

Næsten 50 procent større bagagerum

bZ4X Touring er tæt beslægtet med den almindelige bZ4X, men den er både længere og højere. Bilen er 140 mm længere og 20 mm højere end søstermodellen.

Den store forskel findes dog bag bagsæderne. Bagagerummet sluger 669 liter, hvilket ifølge Toyota er næsten 50 procent mere end i bZ4X.

Bagsæderne kan lægges plant ned i en 40:60-opdeling, hvis familien har brug for endnu mere plads til ferie, sport eller fritidsudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke nogen billig Toyota-elbil

Startprisen er 349.990 kr. for bZ4X Touring Active Tech. For de penge får man forhjulstræk, 224 hk, et batteri på 74,7 kWh og en WLTP-rækkevidde på op til 591 km.

Merprisen i forhold til en sammenlignelig bZ4X er 25.000 kr. Toyota lokker samtidig med et lanceringstilbud, hvor 18 tommer vinterkomplethjul følger med uden merpris. Men det gør ikke modellen decideret billig. Til den pris er der masser af konkurrenter på det danske marked.

Toyotas nye elbil er en stationcar, der ikke vil være en SUV
Foto: Toyota Danmark

Firehjulstræk og 380 hk

bZ4X Touring kan også fås med firehjulstræk. Her stiger ydelsen til 380 hk, hvilket gør modellen til Toyotas kraftigste elbil.

0 til 100 km/t klares på 5,1 sekunder. Firehjulstrækkeren får også Toyotas XMODE-teknologi og Grip Control, som skal hjælpe på løst eller ujævnt underlag.

Merprisen for firehjulstræk i Active Tech-udgaven er 20.000 kr. Rækkevidden falder samtidig til op til 528 km efter WLTP.

Må trække op til 1.500 kg

Den forhjulstrukne udgave må trække 750 kg. Vælger man firehjulstræk, stiger trækvægten til 1.500 kg. Det gør bZ4X Touring mere relevant for familier, der har trailer, mindre campingvogn eller brug for ekstra fleksibilitet.


Som Toyotas øvrige dedikerede elbiler får bZ4X Touring serviceaktiveret batterigaranti på op til 10 år eller 1 million km. Toyota garanterer blandt andet mindst 70 procent batterikapacitet i perioden.

Den nye bZ4X Touring kan ses og prøvekøres hos Toyota-forhandlere over hele landet nu.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet