Ny Mercedes satte rekord på Nürburgring – her er den danske pris

Mercedes-AMG CLA 45 har sat rekord på Nürburgring med 680 elektriske hestekræfter og et endnu mere vanvittigt moment. Nu kan bilen bestilles i Danmark – og her er prisen.

Annonce

En ny elektrisk Mercedes har kørt hurtigere rundt på Nürburgring end nogen anden bil i sin klasse. Nu er rekordbilen klar til bestilling i Danmark.

Mercedes-AMG CLA 45 4MATIC+ brugte præcis 7 minutter og 32,070 sekunder på den 20,832 kilometer lange Nordschleife.

Den officielt målte og notarbekræftede omgang blev gennemført den 28. juli 2026. Ifølge Mercedes-Benz gør tiden bilen til den hurtigste model i sit segment.

680 hk fra tre elmotorer

Rekorden blev sat af den firedørs elbil med tre aksiale fluxmotorer. To sidder ved bagakslen, mens en tredje motor ved forakslen fungerer som ekstra hjælp, når bilen presses.

Annonce

Motorerne leverer tilsammen 680 hk og et drejningsmoment på hele 1.759 Nm. Accelerationen fra 0-100 km/t klares på 2,7 sekunder.

Kræfterne kan fordeles mellem for- og bagakslen samt individuelt mellem baghjulene. Det fuldt variable firehjulstræk skal sikre maksimalt vejgreb og præcis styring.

På rekordomgangen kørte bilen med Pirelli P Zero Trofeo RS-dæk og det særlige RACE-program, som er en del af den valgfrie AMG Dynamic Plus-pakke.

Ny Mercedes satte rekord på Nürburgring - her er den danske pris
Foto: Mercedes Danmark

Bruger strømmen, hvor den gør mest gavn

Mercedes har udviklet et system, som analyserer banen og fordeler batteriets energi efter sving, stigninger og accelerationer. Målet er at levere maksimal kraft, hvor den giver mest tid på omgangsuret.

CLA 45 har samtidig aktiv aerodynamik med en bevægelig bagspoiler og luftspjæld foran. Systemet kan prioritere enten lav vindmodstand eller større vejgreb.

Trods præstationerne opgiver Mercedes en rækkevidde på over 670 kilometer for sedanen. Det 94 kWh store batteri kan lades fra 10 til 80 procent på 22 minutter.

Rekordbilen koster fra 623.000 kroner

Den elektriske Mercedes-AMG CLA 45 4MATIC+ kan nu bestilles hos de danske Mercedes-forhandlere.

Artiklen fortsætter efter dette:

Sedanmodellen koster fra 623.000 kroner, mens den mere praktiske Shooting Brake begynder ved 637.400 kroner.

Dermed kan danske bilkøbere få en firedørs elbil med 680 hk, plads til fire personer og en Nürburgring-rekord til omtrent samme pris som flere langt mindre ekstreme premium-elbiler.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce