Minibusserne vælter frem: Ford lokker med stor elbil til 4.145 kr.

Markedet for elektriske biler til store familier vokser hurtigt, og Ford svarer nu igen med et skarpt leasingtilbud på E-Tourneo Custom med plads til otte personer.

Annonce

Elektriske biler med plads til rigtig mange mennesker er blevet et interessante hjørne af nybilsmarkedet. Flere mærker ruller store familie-elbiler ud, og nu skruer Ford markant ned for leasingprisen på deres udgave til dig med rigtig, rigtig mange børn.

Ford Danmark lancerer et nyt privatleasingtilbud på E-Tourneo Custom Titanium X i lang L2-version med baghjulstræk og plads til op til otte personer.

Den laveste månedlige ydelse lyder på 4.145 kr., men det kræver, at kunden samtidig lægger 49.995 kr. i førstegangsbetaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minibusserne vælter frem

Timingen er interessant, fordi konkurrencen blandt elektriske minibusser er ved at tage fart.

Hyundai har netop meldt STARIA Electric klar til Danmark, mens flere etablerede producenter allerede kæmper om familier, shuttle-kunder og andre med stort pladsbehov.

Ford forsøger nu at gøre sin store E-Tourneo Custom mere tilgængelig ved at flytte kampen over på privatleasing.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Minibusserne vælter frem: Ford lokker med stor elbil til 4.145 kr.
Foto: Ford

Otte sæder til fast månedlig pris

Kunder kan vælge mellem tre forskellige udbetalinger. Med 14.995 kr. i udbetaling bliver den månedlige ydelse 5.295 kr.

Ved 29.995 kr. falder ydelsen til 4.795 kr., mens pakken med 49.995 kr. i udbetaling giver den laveste månedlige pris på 4.145 kr.

Aftalerne løber som standard over 36 måneder og inkluderer 10.000 kilometer om året, hvilket ikke er meget.

Flere kilometer koster ekstra

Artiklen fortsætter efter dette:

Behovet kan justeres i trin på 5.000 kilometer. Ekstra kilometer koster fra 350 kr. om måneden. Med 20.000 kilometer om året og den højeste førstegangsbetaling ender den månedlige ydelse på 4.895 kr.

E-Tourneo Custom er blandt de biler, som virkelig udnytter minibus-formatet. Anden og tredje sæderække kan flyttes, vendes eller tages helt ud.

Det giver plads til alt fra autostole og barnevogne til cykler og stort ferieudstyr, uden at bilen behøver være indrettet ens fra tur til tur.

Titanium X-udgaven får samtidig blandt andet adaptiv fartpilot, automatisk nødbremsning og vognbaneassistent.


Kampen om de store elbiler skærpes

Ford har allerede sænket kontantprisen på E-Tourneo Custom, og leasingtilbuddet er endnu et tegn på, at konkurrencen i segmentet er ved at blive markant hårdere.

For store familier betyder udviklingen, at valget ikke længere står mellem få dyre specialmodeller. Flere producenter presser nu både priser, udstyr og rækkevidde i jagten på samme kunder.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?