Mercedes’ nye elbil må ikke køres med kategori B-kørekort

Den nye Mercedes VLE er så tung, at den i mange tilfælde ligger lige på – og endda over – grænsen for, hvad bilister med kategori B-kørekort overhovedet må køre.

Annonce

Den nye elektriske minibus Mercedes VLE skaber nu store problemer for danske bilister.

Kombinationen af en stor vogn og et tungt batteri betyder, at køretøjet overskrider vægtgrænsen for et normalt kategori B-kørekort.

Mercedes VLE er over fem meter lang og designet til at transportere mange passagerer over lange afstande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vægten på den nye elbil ender på omkring 3,7 tons med det store batteri og ekstraudstyr. Og her har vi problemet, bemærker Elbilen.

Det sender nemlig vægten direkte over den lovlige grænse på 3,5 tons, som gælder for bilister med kategori B-kørekort.

Hos Mercedes i Tyskland gør en tekst desuden opmærksom på, at VLE kan være underlagt visse begrænsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da den tilladte totalvægt af det køretøj, du har konfigureret, overstiger 3,5 tons, kan der være begrænsninger for brugen af ​​køretøjet i nogle lande“.

Reglerne i Danmark er da benhårde og udelukkende baseret på køretøjets samlede vægt. Det er derfor ligegyldigt, at bilen ligner en almindelig personbil og kører på strøm.

Hvis man sætter sig bag rattet uden et kørekort til lastbil, kører man ulovligt.

Den samme model kan således være enten lovlig eller ulovlig, alt efter hvordan den er udstyret fra fabrikken.

Mange bilmærker kæmper lige nu med at øget rækkevidden i elbiler. Den nemmeste vej der til er størrer. batterier.

Men det får vægten til at eksplodere, hvilket udfordrer vægtkategorierne i Europa.


I Sverige findes der en midlertidig løsning, hvor visse elektriske varevogne må veje op til 4,25 tons. Den dispensation gælder dog ikke for en personbil som Mercedes VLE.

Situationen betyder i praksis, at teknologien nu har overhalet de gældende regler på området.

En splinterny bil kan ende med at stå ubenyttet i indkørslen, hvis ejeren kun har et almindeligt kørekort.

EU har dog allerede taget de første skridt til at ændre på de forældede vægtgrænser. Medlemslandene er blevet enige om at hæve grænsen til 4,25 ton for visse typer køretøjer i fremtiden.

Mere efter annoncen

Implementeringen af de nye regler tager dog lang tid i de enkelte medlemslande. I nogle lande forventes ændringerne først at træde i kraft hen mod slutningen af 2020’erne.

Indtil lovgivningen falder på plads, er den tunge udgave af VLE reelt ubrugelig for de fleste.

Boosted forsøger lige nu at få klarhed over, hvilke udgaver af VLE den danske importør vil markedsføre.

Det er vigtigt for køberne at tjekke bilens totalvægt grundigt, før der bliver sat en underskrift på nogen slutseddel.

Man risikerer ellers at købe en familiebil, som kræver et kørekort til tunge køretøjer.

Mere efter annoncen

Mercedes har endnu ikke fundet en teknisk løsning, der bringer de mest veludstyrede modeller under de gældende vægtgrænser.

I hvert fald er det ikke noget, der er meldt ud i offentligheden.

Opdatering 23. april 2026:
Efter artiklens publicering afviser Mercedes i Danmark i en mail til Boosted, at udgaver af VLE, der falder for vægtgrænsen, tages til Danmark.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet